Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
388
meer end Menneskene*). Ved at tilegne sig dette Ap os tie rnes
berømte Svar til den Jødiske Øvrighed, indrømmede de ud
trykkelig Ch ri sti Sendebud Ret til at rygte deres Ærinde
>med Evangeliet og Sacramenterne,« enten det var den verds
lige Øvrighed med eller mod, og saavist som det er »Synd« at
hykle og tillyve sig en Tro, Man ikke har, fraskrev de Luther
ske Fyrster sig tillige al Ret til Troes og Samvittigheds-Tvang.
Dog, Confessjonen stræber ret tydelig at sætte Skiel mellem
den aandelige eller kirkelige og den verdslige eller
haandgribelige Magt, som to Begreber, hvis Forbytning eller
Sammenblanding giør stor Ulykke i Verden, og bemærker der
for rettelig, atKirke-Magten (potestas ecclesiastica), som ene
skal udøves med »Ordet< over dem, der frivillig lyde, ei
har det Mindste med Verdens-Magten (potestas gladii) at
skaffe, og griber derfor ligesaalidt ind iStats-Styrelsen, som
Synge-Konsten eller noget Lignende. Christi Embedsmænd
maae derfor nøies med Magt og Myndighed til at prædike Evan
gelium, løse og binde syndige Sjæle, forvalte Sacramenterne, og
vel udelukke de Ugudelige af Kirkens Samfund, men kun med
Ordet, uden al verdslig Magt**).
Heraf seer Man, at om det ogsaa hængde rigtig sammen med
den Overdragelse af >Bispe-Magten« til de verdslige Fyr
ster, hvorfor Lutheranerne har hørt saa ilde, da maatte det
dog være Bispe-Magten, som den beskrives i Confessjonen,
følgelig en Magt, der ene kan øves med »Aand og Ord,« al
drig med Sværd eller verdslig Tvang, saa, hvordan Man vender
det, skulde netop den Lutherske Stats-Kirke, efter sin
høitidelig antagne og bekræftede Grundlov, være verdslig al
deles vaabenløs, og hverken Fyrster eller nogen Anden an
vende mindste verdslig Magt eller Tvang i Henseende til Evan
geliet og Sacramenterne.
At det nu i Virkeligheden har været ganske anderlédes, skal
vist nok lære os, at det er Fjas med al den Herlighed, der kun
staaer paa Papiret, men at det staaer der, skal dog ogsaa lære
os, at Kongen i Danmark, der har taget sig varmest af den
Augsburgske Confessjon, har fulgt baade dens Aand og Bog
stav ved i de sidste 50 Aar at formindske Tvangen ved »Evan
geliets Prædiken og Sacramenternes Forvaltning,* og at naar
Han ved Lov stadfæster Præste-Friheden og løser Sogne-
) Confessjonens 16de Artikel.
**) Confessjonens 28de Artikel i anden Part om Kirke-Magten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
