Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
389
Baandet, da seer Verden først en Luthersk Stats-Kirke,
som den efter denAugsburgskeConfessjon altid skulde været.
Heraf seer da mine Medtroende, at mit Begreb om Kirken,
som et Daabs-Samfund af frivillige Troes-Bekiendere,
der aldrig kan skifte Tro og Daab, er ægte Luthersk, og har
blot, som al Sandhed maa, klaret sig i Tidens Løb, saa det nu
indsees, hvad Luther dog ogsaa godt følde og rettede sig efter,
at Troen og Daaben, for at være een s , maae have et tilsvaren
de eenstemmigt Ord i Kirkens Mund, som da af sig selv
bliver dens ufeilbare Kiendemærke.
Man indvende kun ikke, at Confessjonens Kirke-Begreb
omfatter begge Sacramenter, Nadveren saavelsom Daaben,
thi det giør mit ogsaa, kun med den Forskiel, der nødvendig
udspringer af den voxende Oplysning, saa Grund-Begrebet
omfatter kun Troen og Daaben, fordi Enhver, som troer og
bliver døbt, unægtelig er Medlem af Kirken, før han gaaer til
Alters, ligesom vi heller ikke tør paastaae, at alle de Troende
og Døbte kom saavidt, at de blev deelagtige i Nadveren,
som vel hører til det fuldstændig udviklede Kirke-Begreb,
men ikke til dets Grund-Træk. Dette er ogsaa langtfra at
være en tom Spidsfindighed, men har sin dybe Grund i det ny,
christelige Liv, der, ligesom det Gamle og Naturlige, har sin
Fødsel og Begyndelse og sin Udvikling til Modenhed: begynder
i Daaben med den levendegjorte Tro, udvikler sig med Haa
bet ved Gudsdyrkelse i Aand og Sandhed, og modnes i Nad
veren med Kiærligheden, som er Fuldkommenheds Baand,
hvorfor ogsaa Daab og Nadver har deres tilsvarende Ledd i
Troes-Bekiendelsen om den He 11 iga and; thi »Kirken« svarer
til Daaben, og de «Helliges Samfund* (burde hedde Fæl le s
s kab, koinonia, communio) til Nadveren. Lutheranerne har
selv følt det, da de ikke turde paastaae, atUenighed om Nad
veren, strængt talt, afbrød Kirke-Samfundet, skiøndt den
udelukde det hjertelige Fællesskab, det christelige Broderskab,
uden at de dog kunde oprede Sagen, fordi de sammenblandede
Kirken,de Helliges Samfund og alt Christeligt. Vilde Man derfor
sige, at efter Confessionen hørde »Prækenen« ligesaa nødven
dig til Kirke-Begrebet som Sacramenterne, eftersom det
hedder: Evangelium skal >lærest ret, da turde jeg ikke sværge
paa det Modsatte, men maa dog bemærke, at Beraabelsen paa
Pauli »een Tro og een Daab* viser, de første Lutheraner følde,
at kun Troen og Daaben udgjorde Kirkens Grund-Begreb,
og at de bringes til Selv-Modsigelse, naar Man lader dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
