Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
565
solgde Hermes for Hyrde -Fløiten, nytter det vel ikke at
giøre ham stridig, men jeg maa dog udtrykkelig bemærke, at
det blev den Græ ske Apollos egen Sag og kan ikke binde den
Nordiske; thi det er mit ramme Alvor, at selv saa udmærket
en Poetisk Literatur som den Græske var kiøbt meget for
dyrt, naar Skjalde-Munden skulde forstumme, og det skedte
virkelig iGrækenland, saa det var ikke uden Aarsag, at man
der, naar et muntert Selskab pludselig blev taus og stille,
altid sagde: nu kom Hermes! Det synes nemlig vel, at et
skrevet poetisk Værk er en reen Vinding, da der jo altid og
allevegne findes Munde, der kan laane det Mæle, men deri
tåger man mærkelig feil; thi dels er der hos Herrer saavelsom
hos Damer stor Fors kjel paa Munde, saa det ingenlunde er
enhver Mund, der kan giøre de Døde levende, og dels gaacr
det Digte-Konsten med Billed-Sproget, som det gik
Hermes med Apollos Kiør, hvoraf han maatte slagte To,
sikkerlig netop de Største og Bedste, for at finde Rum til Resten
i sit Indelukke. Naar derfor Pennen ogsaa i Poesien kommer
til at raade for Munden, da bliver Talen ikke længer en Strøm
fra Livets Væld, der henriver og vederkvæger, men Bede
mands-Stil, som alle Hermes-Talerne hos Homer, og
de Poetiske Skrifter synke da ned til hvad de nu er i Græken
land: talende Mindesmærker ved Poesiens Grav !
Vel nytter det aldrig at trættes om Sligt; thi naar Poesien
ikke kan eller vil leve længer, da døer den naturligviis, enten
man piber eller synger, men hvor Livet, som her i Norden,
hænger i den endnu, der kan det dog muelig nytte, at giøre Folk
opmærksom paa Livets Værd, og at opmuntre Poesien til, trods
Alt hvad de Lærde sige eller skrive derom, baade at leve saa
længe den kan, og heller at stifte virkeligt Gavn end giøre hvad
man kalder Lykke, heller saae Bøge end høste Laurbær, ikke,
som den græske Apol, enten sælge sine Kiør for Lyren eller
sinGuldstav for Fløiten, men tåge igien fra Tyven Alt hvad
den kan faae levende og passe bedre paa det herefter.
Ja, mine Herrer! Det er virkelig mit Haab, at det herefter vil
klare sig iNorden , at hvor det hænger rigtig sammen med
Damerne, der vil det altid giøre en mærkelig Forskiel, ogsaa
i poetisk Forstand, »hvad Moders Søn« man er, saa der vil
Maias Søn fra Klippehulen aldrig fordunkle Le tos Søn fra
den svømmende Øe, men, trods alle sine Tyve-Rænker, nø
des til at bukke for sin Overmand og nøies med Pigkiep eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
