Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
566
Staal-Pen for Guldstav, medens Dronning-Sønnen, selv naar
han vogter Kvæg, skal færdes kongelig !
Derom finde vi ogsaa et mærkeligt Vink i Nordens Myther;
thi skiøndt vi der ingen egenlig Hermes finder, er dog Loke
aabenbar lidt i Slægt med ham, og var blandt Andet, ikke gan
ske fri for at stjæle, men da han forgreb sig paa Freyas Guld
smykke, maatte han dog smukt bære det igien, og hvor Da
merne faaer deres poetiske Klenodier igien, der har Herrerne,
som giøre sig gode Venner med dem, altid smilende Udsigter.
Dog selv dette lille Vink om Loke i Anledning af Hermes
kunde maaskee lede paa Vildspor, som Herrernes Vink saa tit,
og jeg vil derfor ikke lægge nogen Vægt paa det, men heller
bemærke, at skiøndt man snarere skulde vente at finde en
Halv-Broder til Hermes end en Halv-Syster til Iris i As
gaard, saa findes hun dog i Gna, som er Friggas Sendebud,
og, hvad jeg ved første Øiekast slet ikke kunde fatte, farer til
hest. Dette synes ogsaa at have gjort megen Opsigt i Norden ;
thi der staaer i Edda, at da nogle Vaner fik Øie paa hende,
raabde de høit: »hvad flyver, hvad svæver, hvad seiler i Luf
ten?* og fik til Svar: »ikke jeg flyver, om end jeg svæver og
seiler i Luften;* hvad der slog mig, fordi Nordens Poesi i
det Hele, som historisk, maa holde sig til Jorden og Havet, og
findes langt mere svævende og seilende end egenlig fly
vende. Derved faldt det mig paa een Gang ind, at et ridende
Blik meget godt kunde betegne et Over-Blik, der netop hører
til Historien, ligesom Blikket til Naturen, og nu syndes
mig, Gna nødvendig maatte være tilhest, for at kunne tjene
Fri g g e ligesaa godt,som Iris tjener H e re, og det skulde dobbelt
fornøie mig, hvis baade Damer og Herrer var af samme Mening.
Derimod er der udentvivl to Meninger om, hvad man skal
giøre, naar man, som jeg nu, opdager, at man selv har taget for
meget Deel i hvad man talde om, saa man har overilet sig og
er blevet for tidlig færdig med hvad man havde at sige; thi
Herrerne mener vist, man skal blive forlegen og, med eller
uden mange Undskyldninger, bryde af saasnart som muligt, og
saa ærgre sig en Times Tid eller to over, at man enten har for
regnet sig eller übetimelig sparet paa den nødvendige Fylde
kalk, eller af urimeligt Hastværk skudt den tilside, men Da
mer ne mener vist, man skal lade som ingen Ting, og ufor
mærket gaae over til noget Andet, der kan synes at staae i en
vis, om end lidt fjern, Forbindelse med hvad man har talt om, og
jeg vil da gaae en Middelvei, hvad Spottefuglene vil kalde at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
