Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
304
kæmpe mandelig for Nordens Enighed, til denne Grund-Enig
hed, der kan og skal bære hele Menneske-Livets farverige Mang
foldighed, ligesom den moderlige Jord bærer alle Skovens Træer
og Markens Grøde og Engens Blomster, forklares og forherliges
med alle Seirens Frugter !
Nu at tale om den berømte Udflugt til Ringe rige, da maa
jeg strax bekiende, at naar jeg tog levende Deel i den og glæ
dede mig ikke blot et Øieblik ved den, men glæder mig endnu
og vil, saalænge jeg lever, tit glæde mig over den, da var og er
det hverken for den saakaldte »Kongens UdsigU paa Krog-
Klevens Top, som jeg var for magelig til at bestige, eller for den
saakaldte »Dronningens Udsigt* paa Flakkebjerget, som jeg
kun nød meget flygtig i Forbigaaende, eller for noget af althvad
man sædvanlig kalder »smukke Udsigter«, thi vel er jeg netop
som Skjald hvad man kalder »en Nar efter smukke Udsigter«,
men det er ikke de smukke Udsigter, man kan opjage enten
paa Krog-Kleven eller paa Alperne, men dem, man ligesaa godt
kan have ved, efter Ordsproget, »at blive paa Sletten og rose
Bjergene*, som jeg gjorde forleden, da jeg i »Danskeren« rime
deom >Skjaldeliveti Danmark«, og desuden var, den Onsdag-
Morgen, da Udflugten skulde begynde, de nærmeste Udsigter
ved Kristiania kun graa og hardtad sorte, saa jeg var meget
tvivlraadig om, hvorvidt jeg skulde vove to hele Dage af min
Norske Pindse-Uge paa det meget tvivlsomme og selv, efter
Sigende, lidt farlige Æventyr. Jeg var derfor ventelig slet ikke
kommet med til Ringerige, men var gaaet Glip ad alle de
mange herlige Øieblikke og venlige Minder, denne Udflugt
skiænkede mig, dersom ikke en af mine ældre norske Kyndin
ger og Embedsbrødre var kommet op fra Mosse-Egnen for ven
lig at mødes med mig, og havde bedt mig sidde op ijævne sig i
hans lille oventørre Vogn med et Par vakkre »blaa« Heste,
som man deroppe kalder deAbildgraa, saa den Udsigt, jeg
reiste til Ringerige paa, var aabenbar den, at hvordan det end
gik med Veiret og med de glimrende Udsigter fra Kleven, saa
vilde det norske Menneskeliv, som herved fik Leilighed til
bedre at udfolde sig for mig, ligesaavel indvortes betale Reisen,
som de norske Mennesker med Rundhed og Glæde betalde den
udvortes. Uagtet jeg derfor ret inderlig glædede mig ved, strax
efter den vanskelige og langsomme Nedfart ad Kleven, at see
Aftensolen skinne mildt over Steensfjorden, og ved i
Norder-Hougs venlige Præstegaard at see Morgensolen
oplyse det smukke Ringerige og kaste Glands paa de fjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
