Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
401
lerne med Haands-Paalæggelse havde bedt over dem ; og det er
sikkert nok, at denne Etterretning peger paa en apostolisk Skik,
der ogsaa synes underforstaaet ved »den anden Naadegave« (2.
Kor. 1.) og ved Udtrykket: bekræfte eller bestyrke (episterizein),
som oftere bruges om Apostelen Pavli andet Besøg hos de Me
nigheder, han havde grundet. At nu de latinske Kristne kaldte
denne apostoliske Skik paa deres Tungemaal >Konfirmatjon«,
derimod kan intet være at indvende, men naar Papisterne paa
staar, baade at den apostoliske Konfirmatjon har været ligesom
deres, og at deres Biskopper har baade Fuldmagt og Eneret til
at meddele den apostoliske Konfirmatjon, da bliver de, som
sædvanlig, Beviset for begge Dele skyldige og paadrager sig
derved en kirkehistorisk Gjæld, de umulig kan betale.
Dette er nemlig Papisternes Grund-Vildfarelse og Kilden til
alt Papisteri : at Paven i Rom, ikke blot uden alt Bevis, men
trods den klareste Gjendrivelse, udgiver sig for »Apostoliker«
og dermed for Apostlernes Hoved-Arving og Kristi Statholder
og andet Jeg, om hvem det i allerstrængeste Forstand skulde
gjælde, hvad Herren, efter Skrifterne, har sagt til sine Apostler,
saasom dette : hvem der hører eder, hører mig, hvem der for
agter eder, foragter mig, og hvad som helst I løser og binder
paa Jorden, skal være løst og bundet i Himmelen. Hvad nem
lig Paven ved dette saakaldte Skrift-Bevis ikke har taget sig i
Agt for, men hvad de protestantiske Teologer ved deres saa
kaldte Skrift-Beviser i Præstesagen lige saa lidt har taget sig i
Agt for, det er ikke blot det übevislige i den Paastand, at enten
Paven eller nogen saakaldt Kristi Embedsmand efter Apostlerne
har »apostolisk Fuldmagt«, men det er tillige det latterlige iat
tillægge sig en >apostolisk Fuldmagt«, som man aabenbar ikke
kan svare til, altsaa bevislig ikke heller kan have.
Vorherre Jesus Kristus sagde nemlig, efter Skrifterne, lige saa
vist til sine Apostler : det er ikke eder, som tale, men min Fa
ders Aand, som taler igjennem eder, som han sagde : hvem der
hører eder, hører mig ; saa det ene maa saa meget mindre fat
tes det andet, som den aandelige Beskaffenhed af den aposto
liske Tale aabenbar maa være Grunden til det apostoliske Ords
Enhed med Herrens Ord og tilsvarende Myndighed. Dette, som
de protestantiske Teologer aldeles har overset, har vel Paven
halvvejs taget Hensyn paa, ved at erklære sit apostoliske Ord
for ufejlbart; men dels er den Paastand latterlig, naar man ikke
kan holde Tungen saa lige i Munden og Pennen saa godt i Ave,
at man hverken taler eller skriver eet Ord om Guds Rige, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
