Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJØRØVERENS DATTER.
37
naar du manglede Kundskab om dette Tegn, som er selve
Nøglen til det hele ...»
Den talende bøiede sig tilbage mod Hovedpuden og
bedækkede sine øine med den mavre Haand, som om hun
maatte anstrænge sig for at komme nøiagtig ihu sin afdøde
Faders Ord og gjengive dem ret for sin opmærksomt
lyttende Søn.
"Den Tid, din Morfader havde Overbefalingen i Visby»,
vedblev hun, «flk han ved et Tilfælde Kundskab om en
hemmelig Udhuling i "Sølvhætten. Den dækkedes af en Sten,
der ligeledes let lader sig flytte fra sit Sted af den, der finder
den. I den tredie Afdeling af Taarnet Sølvhætten findes et
firkantet Rum, omgivet af tvende Gange, den ene over den
anden. I den øverste af disse vil du paa en af Væggene
finde Tegnet, og midt imod dette, i den modstaaende Væg,
findes den Sten, der skjuler din Morfaders Lykkekjæde.»
«Nu er jeg bange for, at du taler formeget, min Ven
Karin», ytrede Fru Bengta og traadte frem bag Sengen, «ja,
kunde jeg ikke tænke det, se her, se her! ...»
Om det virkelig forholdt sig saa, som Fru Bengta sagde,
at den syge havde talt formeget, eller om det muligens
vat-hendes egen Optræden, hvorved hun saa tydeligt mindede om,
at én mer, end som tiltænkt var, kjendte Hemmeligheden, —
nok er det, Fru Karin laa saa bleg som et Lig paa Sengen.
Den hjælpsomme Veninde greb hurtig et Bæger, som
hun holdt under hendes Næse, idet hun indimellem fugtede
hendes Pande af dets Indhold, og efter en Stunds Forløb
kronedes hendes Bestræbelser med Held. Fru Karin slog
øinene op. De søgte med Uro først Sønnen og siden Fru
Bengta. Hun udstrakte Hænderne mod dem begge, og hendes
Stemme var saa bedende og hendes Blik saa dybt, da hun
sagde til den sidste:
"Eden, Bengta, Eden . . . glem ikke den, og bliv min
Søn en ligesaa god Veninde, som du i de sidste Aar har
været hans Moder!»
Derpaa trak hun endnu en Gang Sønnen ind til sig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
