Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
NILS BOSSON STU R IC.
Vei. Det er nu firti Aar paa to nær, siden jeg første Gang
kom i Besiddelse af det, da havde jeg tiltænkt vor Broder
Karl det, men Aaret var ikke gaaet tilende, førend det var
taget ifra mig . . . Jeg tabte det dog ikke af Syne, jeg vidste,
hvor det fandtes, eller hvorledes man skulde finde det, skjønt
Aarene maatte have sin Gang og Sindet prøves i
l’aalmodig-hed ... nu havde jeg det igjen og var paa Veien til dig,
paa Kongens eget Skib, og der blev det taget fra mig.
Bengta vred sine Hænder i Fortvivlelse, og de blege Læber
sammenpressedes voldsomt.
•Jeg lyster at vide, hvorledes nogen kunde driste sig1 til
at tage det fra dig paa Kongens eget Skib . . . fortæl, fortæl,
Søster!
-Det var i den forfærdelige Storm for en Maaned
siden,» fortalte Bengta, da Mødet skulde holdes i
Søderkø-ping • . . ogsaa Kong Erik agtede sig did, og paa hans Skib
befandt jeg mig, sikker som jeg troede . . .»
«Et Spørgsmaal, Bengta.» faldt Ridderen ind, ved vor
Herres Træ, jeg ved endnu ikke, om Kongen er levende
eller død ?
-Han reddedes ligesom jeg og endnu nogle dertil!"
«Naa, Gud sig forbarme, at det ikke gik tilbunds med
ét,» udbrød den heftige Erik, men staggede sig ved et Blik
paa Søsteren og tilføiede hurtigt, «jeg mener Kongen, Bengta,
Kongen kan du vel begribe! Men din onde Aand gik vel
den kolde Vei . . . ’. •
<Min onde Aand aabenbarede sig den Gang som Kongens
og min Redningsmand ... Da Stormen hylede som værst,
og alle troede, at Fartøiet skulde gaa tilbunds, raabte Kongen
og spurgte, om ingen fandtes blandt Besætningen, der kunde
redde Fartøiet, og da traadte en høi Karl frem og paatog sig
at redde Fartøiet, hvis Kongen tillod ham at undersøge alt
ombord, efterat han havde ført Skibet i Land.
’Den Karl synes jeg om, Bengta, udbrød Erik tilfreds,
han forstod sin Sag tilbunds . . . Nu, han reddede Fartøiet?
■ Han førte det i Havn ved Karlsør udenfor Gotland . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
