Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
NILS BOSSON STl’RE.
Snart fik hans Tanker en anden Retning. Han havde, strax
han forlod Leiren, taget Veien mod Vest, men, kommen frem
til Svartåen, fulgte han denne nordover forbi Harakers Kirke,
og videre mod Vest langs Strømmen. Han red saaledes
saagodtsom langs Linjen af Erik Pukes og Dalkarlenes Leir, og
han burde derfor høre nogen Lyd derfra, men alt var stille.
Han tog da Retningen mere ind i Skoven, og da han, uden
at have mødt nogen, kom hen til en enslig Stue, besluttede
han her at tage nærmere Rede paa den Vei, som skulde føre
ham til den, han søgte.
Han bankede paa, og til sin Forbauselse fandt han, siden
han efter nogen Tøven var bleven indladt, én forud i Stuen,
der spurgte efter Veien ligesom han selv, men i modsat
Retning. Dette blev ham klart af de Ord, som den Mand,
der aabnede for ham, udtalte. Men Ilden var udbrændt paa
Arnen, og ved det matte Lys, som Gløderne spredte, kunde
han ikke skjelne Ansigtstrækkene, hverken hos den, som,
svarede, eller den, som havde spurgt.
Nils hilste venligt og fremførte, da hans Tur kom, sit
Spørgsmaal om Veien. Det varede en Stund, inden noget
Svar fulgte, men da han tilføiede, at han havde et vigtigt
Ærinde til Hr. Erik, sagde den Mand, som havde aabnet
Døren, at dette meget godt lod sig gjøre. Den anden, som
befandt sig derinde, skyndte sig at kaste et Par Pinder paa
Glødhaugen, og snart blussede der op en Lue, som kastede
sit Skin ud i Stuen og oplyste denne et øieblik. Nils
benyttede Anledningen at se sig omkring. Paa Siden af Arnen
stod en høi Karl, men han holdt Hatten for Ansigtet, saa at
blot øinene var synlige, og disse Øine syntes at ville
gjen-nembore ham. Den anden Mand, som havde aabnet, og som
endnu stod henne ved Vinduet, saa ud som en almindelig
Bonde.
Saa sluknede Ilden, og nu sagde Manden ved Arnen:
«Veien til Hr. Erik er ikke vanskelig at finde, jeg skal
selv den Vei i Nat, De kan følge mig, Svend.»
Nils studsede ved Lyden af denne Stemme, skjønt han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
