Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET GAMMELT MINDE. 257
herunder, som man gjør, naar man tror sig at være fuldstændig
sikker i sin Sag.
«Hvad jeg har seet med egne øine kan du ikke tage ud
af mit Sind", sagde han. Den høivelbaarne Jomfru har baaret
Hr. Erik Pukes Ring, og saaledes som hans Skjæbne har
udviklet sig, kan der neppe være Tvivl om, at i Jomfru Karins
Hjerte ogsaa Blodskyld nu staar mellem mig og hende . . .»
«Det Blod, ja . . . det er en evig Ulykke, Gud bedre . . .
Dog staar det ikke til mig at dømme, hvorvidt ikke De og
den høivelbaarne Jomfru kan komme sammen derover . . .
Idetmindste har jeg nu det Ærinde til Dem at anmelde et
Besøg af Jomfru Karin.»
Marsken sprang op fra Stolen og fæstede sine øine paa
Gubben.
«Jomfru Karin . . . besøge mig! Hvad mener du!»
«Hm, hvad jeg mener, eller rettere hun . . . det vil hun
nok bedst kunne sige selv; dog tror jeg ikke, at der denne
Gang bliver noget Elskovsmøde, dertil er den høivelbaarne
Jomfru altfor bedrøvet . . . Men det er, som jeg siger, hun
ønsker levende at træffe Dem, det sagde hun mig selv, for
jeg var der i Huset, strax efter at den strenge Ridder, Hr.
Karl Ormsson, kom hid til Byen igaar.»
øiensynlig gjorde disse Underretninger et stærkt Indtryk
paa Marsken. Han gik frem og tilbage i Værelset og blev
indimellem staaende foran Vinduet, uden at den gamle Tjener
ret kunde fatte, om det var Glæde eller Bekymring, som
saaledes gav sig tilkjende hos ham. Gamle Hr. Karl Ormsson
havde de sidste Aar ikke været blandt Marskens Venner, om
han end ikke aabenbart havde stillet sig imod ham, men hans
Anseelse var dog ingenlunde saa stor, at det behøvede at gjøre
Marsken særlig urolig, om denne Ridder havde sluttet sig
nærmere til Hr. Erik end til ham. Og nu var det jo desuden for
altid slut med alt Bulder fra Erik Pukes Side. Den gamle
Tjenestemand saa bedrøvet paa sin Herre og sukkede:
«Ak, drog vi saasandt tilbage til vort Fågelvik igjen,
Herre, og fik leve i Fred og Ro der, saa kunde De le ad al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
