Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS BOSSON STOSE.
denne Kiv mellem de store i denne Verden. Som Herre til
Kågelvik er De dog baade mægtig og rig . . . det skal De
ikke glemme, Hr. Karl!»
Hr. Karl lo til Gubbens Iver og sagde smilende:
Den Tid kan vel ogsaa komme engang! Giv dig
tilfreds, kjære, jeg tænker, du vilde med ligesaa megen Iver
mane mig ud igjen i Verden, hvis du saa mig sidde med
Hænderne ikors foran Arnen paa Fagelvik, mens mine Lige
valtede og skaltede vilkaarligt med Sveriges Land!»
"Ja, Gud naade mig saa sandt, deri har de fuldstændig
Ret, Hr. Karl . .
Gubben afbrød sig selv, og det kan være usikkert, om
han endda ikke i Sjæl og Hjerte nærede en Tanke, der mere
stemte overens med, hvad han nylig havde ytret om Freden
og Stilheden og Magten og Anseelsen, som i alle Kald skulde
tilhøre Herren til Kågelvik. Det var noget, som han stadig
gjentog, at Herren til Kågelvik var baade mægtig og rig, og
noget i den Retning mumlede han i Skægget ogsaa nu, da
han fjernede sig for at, som han havde lovet, føre Jomfru
Karin Karlsdatter til sin Herre.
Knapt var han gaaet, førend Marsken fik høre i Værelset
udenfor Lyden af to samtalende samt derunder en Tuden
af en Hund. Han gik hen til Døren for bedre at kunne skjelne,
hvem de samtalende var.
-De drager Verden rundt, som det en vandrende Ridder
egner og anstaar!» hørte han en kvindelig Stemme ytre, og
den forraadte ganske tydeligt baade Uvilje og Vrede.
En tør Latter blev Svaret, og Kvindens vrede Stemning
formildedes ikke derved.
«Stockholms Slot er dog intet Ekesjø», ytrede atter
Kvindestemmen, «og den Leg, som De der legte, skal De ikke fornye!«
«Ha-ha-ha», lød den tørre Latter, i hvilken Marsken strax
gjenkjendte den besynderlige Ridder, som kom til ham om
Kvelden ved Haraker, og med en knudret Stemme begyndte
nu Ridderen at synge:
Jeg tør vel inde gange
Valdemar med vorom Lof
1 maa vel ude stande!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
