- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
312

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N1I’S BOSSON STÜRE.

gav det hele et Udseende af Strenghed, der afviste, for ikke
at sige afskræmte enhver mere fortrolig Tilnærmelse.

«Jeg hilser Dem med Glæde velkommen til Stockholm,
ærværdige Fader, Hr. Erkebisp», sagde Marsken. «Jeg
kommer for at forvisse mig om Sandheden af, hvad jeg har hørt,
at Deres Helbred er saa pas gjenoprettet, at De kan følge os
andre ned til Kalmar til det forestaaende Møde med Kongen.

«Vi sad netop og samtalte derom, Hr. Jøns Bengtsson
og jeg», gjenmælte Erkebispen, «og jeg har med Fornøielse
modtaget hans venlige Indbydelse fra Morfaderen, Hr. Krister,
om at lægge til ved Nykøping paa Nedreisen. Men forøvrigt -,
han vendte sig særskilt til Domherren, «haaber jeg, at De nu
fuldstændig har forstaaet min Mening?"

Hr. Jøns Bengtsson bøiede smilende sit Hoved og ytrede
med et hurtigt Blik paa Marsken:

-’Jeg har forstaaet Deres Mening, ærværdige Fader, men
De maa tilgive mig, at jeg tvivler paa Muligheden for Kong
Erik nu at komme igjen til Sveriges Kige.»

Det blev stille en Stund. Saa ytrede Erkebispen:

«Hvis saa sker, saa kan vi vel finde en Konge paa andet
Hold, efter hvad Sveriges Lov byder og ifølge god gammel
Skik.»

«Og hvor skulde vi finde ham? spurgte Hr. Jøns, og
reiste sig hurtig.

«Vær uden Bekymring derfor», svarede Erkebispen med
et Alvor, der gav hans Ord endnu dybere Betydning, «den
Mand findes nok i Sveriges Rige, som kan bære Kongens
Krone og Mantel!»

Haard og stiv var altid Jøns Bengtsson af Ansigtstræk,
men ved disse Ord af den strenge Erkebisp blev de kolde og
hvasse, og der ligesom udstrømmede en lammende Iskulde
fra dem. Det var ikke muligt at misforstaa Erkebispens
Mening; og at den vordende Konge var den stolte, allerede
altfor mægtige Mand, som nu stod Ansigt til Ansigt med ham,
det var klart som Dagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free