Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
NILS BOSSON’ STURE.
hvilket en mindre Baad lagde ud og med hurtige Aareslag
roedes mod Land. I Bagstavnen befandt sig to Mænd. Den
ene var indhyllet i en lang, mørk Kappe og bar paa Hovedet
under en sort Hovedbedækning med opslagne, tætsluttede
Bræmmer en Hue af mygt, mørkebrunt Skind, der sluttede
til under Munden, saa at blot Kinder, Næse og øine var bar,
og fra Halsen gik den udover Bryst og Axler i Form af en
udskaa-ren Fryndse. Da Baaden nærmedes ig Stranden, vendte Manden
sig om, der han stod midt i Baaden, og man saa da, at han
under Kappen, som han nu med Hænderne slåp, saa at den
fik flagre for Vinden, bar en rød Livkjole og omkrind Midjen
eller noget nedenfor denne et Læderbælte, ved hvilket paa den
ene Side viste sig Hjaltet af et Slagsværd, paa den anden i
en blank Sølvslire Skaftet af en Kniv eller Dolk. Paa
Fødderne havde han Støvler af lysegult, tykt, men mygt Læder,
hvis Skafter gik op over Læggene.
«Et Raad giver jeg dig, Magnus, naar du nu sætter Kursen
nd i Landet . . . tænk paa Kræmmerskuderne, som gaar her
udenfor, og som vel er værd en Dans!» sagde den anden af
de to Mænd, som sad i Bagstavnen. Den Tone, han talte i,
var halvt spøgende halvt alvorlig. Den, der havde hørt ham,
vilde vanskelig have kunnet afgjøre, hvad der var det mest
fremtrædende af Spøg og Alvor, særlig da han med en kort
Latter tilføiede: «og maa ei dine øine skue det Vidunder, som
efter hvad den gode Bonde fortalte os idag skal, forurolige
Trakten her!»
Hold du alting klart ombord, Magnus Gædde», gjenmælte
den tiltalte, «saa skal det vel snart vise sig, om Landluften
har formaaet at forandre mit Sind, naar jeg vender tilbage.»
«Saadan kan den Luft være ... du var ikke saa haardfør
af dig, da vi drog ud den første Gang forleden Vaar, og
mindes jeg ikke feil, saa var det noget af det samme Slags,
som da havde rammet dig . . . jeg mener Mindet af . . .»
-Tyst!» afbrød Manden i Kappen med en Heftighed, som
om han allerede havde seet et Glimt af det omtalte Vidunder,
«tal ikke ud, hvad du nu har paa din Tunge, Magnus, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
