Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKUNGATAARNKT.
415
hvilken Erkebispen drog sit sidste Suk. Han syntes at være
bleven betydelig ældre paa nogle Dage. Furerne lagde sig
dybere over hans Pande og Kinder, og det hvide Haar hang
uredt omkring Fløielskraven paa hans Livtrøie. Han saa op,
da den fremmede traadte ind, og et Glimt af Tilfredshed for
over hans Ansigt. Han rakte frem Haanden og sagde smilende;
"Vær velkommen, Magnus Bengtsson ... og maatte De
komme i en heldig Stund! Deres Bud, der bragte mig
Underretning om Deres Komme, traf mig, kort efter at jeg kom hid
fra Marskens. . . min . . . naadige . . . Herres . . . Bryllup
i Stockholm.»
Han betonede paa en eiendommelig Maade de tre Ord:
«min naadige Herres»: man kunde ikke rigtig høre, om de
var Harme eller Skjæmt, der gav sig Udtryk paa denne Maade;
Harmen syntes at lue i hans Øie, medens Spøgen laa som et
koldt Smil paa hans tilspidsede Læber.
»Deres naadige Herre«, gjentog Hr. Magnus og saa paa
Drosten med et Udtryk af Forbauselse, ikke smilende, men
dystert, næsten uhyggeligt, som om noget ganske andet havde
fyldt hans Sjæl, og dette blot havde været et tilsyneladende
Spørgsmaal.
«Nu sidder Ulven paa Kirketaarn, og Duen bider baade
Faar og Lam!» ytrede Drosten, idet han dermed indledede,
hvad han vilde sige om den op- nedvendte Verden, hvorpaa
han tilføiede: «De skal se, Magnus Bengtsson, De skal se,
naar det godt og vel begynder at gaa bagover engang, saa
gaar det tilgavns . . . Nu siger jeg: nu er Hr. Karl Knutsson
Herre i Sveriges Land, og skjønt han kunde være min
Sønnesøn ligesaavist som han er min Søsterdatters Søn, saa maa jeg
bøie mine graa Haar for ham, ligervis som om jeg var den
ringeste Svend . . . Synes De ikke, det er underligt, Magnus
Bengtsson», tilføiede Drosten efter en Stunds Ophold, «jeg,
Krister Nilsson, der flk mine Riddersporer, inden endnu Hr.
Karl var født, jeg, som har været med i Rigets vigtigste
Anliggender, lige siden Dronning Margareta Valdemarsdatters Tid,
Gud være hendes Sjæl naadig, og har siddet i Rigets Raad,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
