Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
NILS BOSSON STl’RE.
inden Marsken endnu havde fyldt sit første Tiaar, og nu i tre
Aar været Rigets Drost, jeg, der saaledes burde være den
høieste i Riget næst efter Kongen, jeg maa finde mig i at
modtage Slot og Len af den unge Mand, min kjære Søn . . .
finder De det ikke underligt, Magnus Bengtsson, er ikke
Verden vendt op ned . . . klatrer ikke nu Laxen i Egetoppen,
og hopper ikke Ekornet paa Havsens Bund, saa sig mig det!»
Taus og mørk stod Hr. Magnus Bengtsson, mens Drosten
talte, og hans øine blinkede saa vildt under de fremtrædende
Bryn, som om han selv havde været en Ulv, der var bleven
fanget i Skoven og bragt sammen med Menneskene. Da den
gamle Herre havde sluttet, stod han endnu taus og fulgte med
Blikket Luernes Leg paa Kaminen. Drosten syntes at vente,
han skulde udtrykke sit Bifald til den lange Udgydelse, men
dette udeblev.
Eller hvad synes Dem!» spurgte tilslut Drosten.
«Marsken holder jeg af», svarede da Magnus Bengtsson,
• han vilde mig vel, da ingen vilde det, jeg gik som en Ulv i
Skoven efter at have dræbt en ædel Mand, og jeg klagede
min Sorg og Vaande, men ingen anden end Marsken hørte
min Klage, og han forstod mig, og han gav mig Mod og Kraft
igjen ... og derfor har han min Tro, saalænge jeg lever!»
«Godt, godt, Hr. Magnus» , vedblev Drosten, da den første
havde sluttet med at tale og med et dybt Aandedræt, der
næsten lignede et Suk, atter havde boret sit Blik ind i Luerne,
«men De gaar paa de Stier, som ikke bær til Byen, synes det
mig • • ikke til den By, hvor han har hjemme, som eier
Deres Tro!
«Et Maal staar mig nærmere end ethvert andet, Hr. Drost»,
faldt Magnus heftigt ind, «og det søger jeg først at naa, det
er . . . det er . . .»
«Det er . . .’:» gjentog Drosten, da der ikke syntes at
ville blive nogen Fortsættelse af, hvad Hr. Magnus havde
paabegyndt.
Det er at glemme!» udraabte denne og slug sig for sit
Bryst, «jeg vil glemme, Drost Krister, glemme alt, den Jord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
