Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKUNGATAARNET.
425
der vovede at optræde og byde dem Spidsen? I dette øieblik
skrumpede selve Marsken ind til en Ubetydelighed, der kunde
sparkes tilside af en Hestehov.
Stemningen havde naaet sit Høidepunkt, da et Hornstød
tilkjendegav Ankomsten af endnu en Gjæst til Drostens Slot.
Man fæstede sig dog ikke meget derved, men fortsatte
Samtalen uden Afbrydelse, og Hr. Nils Stensson greb et Sølvbæger,
fyldt med Mjød, og udraabte, idet han løftede Bægeret i
Veiret:
«Det Løfte vil jeg give, at enten skal Marsken eller jeg,
inden Solen atter kommer med Sommer og gaar bort igjen,
være et Hoved kortere, saa hjælpe mig Gud og Sankt Erik
Konge!»
En almindelig Stilhed indtraadte i Salen, mens Hr. Nils
tømte sit Bæger og satte det fra sig paa Ekebordet, saa det
klang. Da han siden vendte sig om og lod Blikket fare over
de tilstedeværende, som vilde han i deres øine læse Bifald til
sin dristige Ytring, standsede hans Blik ved en Ungersvend
nede ved Døren, der netop syntes at være traadt ind for at
høre dette Ord, og en Rødme for derved hurtig over den stolte
Ridders Kind.
Men Svenden gik ganske rolig hen til Hr. Krister, hvem
han rakte et Brev fra sin Herre, Karl Knutsson.
«Velkommen blandt Frænder og Venner, unge Nils
Bosson!» sagde Drosten med sit venligste Smil, idet han brød
Brevet. »Hvor forlod De sidst Deres Herre?»
«I Væsterås! . . . han var nylig ankommen fra Dalarne
og agtede at drage til Enkøping paa Anmodning af hans.
Naade, Erkebisp Nils.»
«Erkebisp Nils!» udraabte et Par af de nærværende med
uforstilt Forbauselse, som om de ikke rigtig havde formaaet
at fatte, hvorledes Erkebispen kunde begjære en Samtale med
Marsken, eller som om denne Sammenkomst havde været af
særlig Betydning for dem.
Dette Udraab fremkaldte dog intet Svar, og Nils hilste
med sønlig Ærbødighed sin Fader, Ridder Bo, hvis Øine med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
