Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
NILS BOSSON’ STURE.
tilgivelig Stolthed hvilte paa den høivoxne Yngling. Imens
læste Drosten det modtagne Brev.
«■Min kjære Søn, Marsken, har havt stor Lykke med sig
i Dalarne», ytrede derpaa denne, neppe istand til at skjule de
bitre Følelser, som rørte sig i ham. «Han lader mig tillige
vide, at han vil have en Samtale med Rigets Herrer og
Mænd i Søderkøping ved Nytaar. Der skal blandt andet
afhandles om Slotslenene!» Den gamle Herre hostede og lagde
Brevet fra sig, hvorefter han tilføiede: «Saa har vi noget at
tænke paa i Julen, gode Frænder og Venner. Det gjælder
først Kalmar Slot, men saa kommer Turen til os andre.»
«Men desforinden vil noget andet komme til at ske . . .!»
udbrød Hr. Magnus Gren, og Hr. Nils Stensson stod med
lynende Øine og røde Kinder og saa ret ned for sig.
«Julens Fred faar ikke forstysres!» svarede Drosten den
hede Hr. Magnus. «Endnu en Gang velkommen, Nils Bosson,
og maatte De ikke mere skilles fra Deres Venner og gjøre
Bilealstjeneste ... det er den gamle Krister Nilssons Juleønske
til Dem, min unge Ven!"
«Saasandt som jeg lever, Brodersøn», udraabte nu Nils
Stensson og gik hen og slog sin Brodersøn paa Skulderen,
«du maa blive hos din Fader og dine Frænder og forlade
Tyrannen, ellers bliver vi Fiender paa Liv og Død, skjønt
samme Blod flyder i vore Aarer!»
Ungersvendens Ansigt blev dystert ved disse Ord. Han
fandt altfor godt, at allerede den Tale, som førtes i
Frændekredsen, ikke burde høres af ham, saa vidt skilt var han fra
dem. Og der laa Smerte i det Blik, hvormed han saa paa
sin Fader, Ridder Bo, der stod taus og indesluttet med Armene
ikors over Brystet. Ikke mange Øieblikke betænkte han sig
dog, inden han svarede:
«Håv Tak, strenge Hr. Krister, for Deres Velkomsthilsen!
Hvad Deres Ønske angaar, da siger jeg Dem rent ud, at jeg
er Marskens, Hr. Karl Knutssons, Svend, og det vil jeg
forblive, hvad der saa end sker. Jeg siger det uden Tøven —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
