Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
NILS BOSSON STURE.
sin Seier afgjort, og han satte sin Ære i ikke at
overvindes-ved Schakbordet.
"Jeg er af den Mening, at Sagen nu er klar!» sagde han
og strøg med Haanden sit lange, sølvhvide Skjæg.
«Ja», svarede den grønne Ridder og lo, «Sagen er klar...
De har tabt!»
Og med et eneste Træk havde Ridderen beseiret sin
Medspiller. Denne vilde i den første Hede ikke tro sine øine, og
han udbrød i Ord, der vilde have stødt enhver anden end
den modspillende for Hovedet. Men den grønne sad, som
om han ingenting havde forstaaet af det hele, og Latteren
hvilede paa hans Læber, mens hans Øie var harmløst fæstet
paa Hr. Ove.
Denne saa sig hurtigt om, hvorvidt han skulde være
bemærket af Jomfru Brita, og da han fandt, at saa var og
tillige følte sig besværet af den fjollede Ridders Blik, blev han
pludselig greben af Begjæret efter at gjøre sig lystig paa
Ridderens Bekostning og vinde endnu en Seier hos den glade
Jomfru Brita. Han tog derfor hurtig en Schakbrikke i
Haanden og sagde:
«Se paa mig, Grønne, dét giør De ret i, jeg skal vise
Dem, hvorledes Deres Næse har siddet engang i Tiden».
Han sigtede i det samme med Schakbrikken og kastede
den, saa at den traf Ridderens Næse. Ridderen for op, og hans
øie luede af en Ild, der vilde have skræmt den ubetænksomme
Ungersvend, om den ikke ligesaa hurtigt var sluknet. Unge
Hr. Ove lo af fuld Hals og slog sine Hænder sammen. Selv
Lagmanden kunde ikke lade være at trække paa Munden.
Men en, der ikke lo, var den unge Sten Gustafson. Han
havde den hele Tid staaet og seet paa Spillet, og imens havde
han, saa løierlig den grønne Ridder end havde vist sig, dog
seet, at han var den gamle Herre langt overlegen, og dette
havde i den Grad forundret ham, at han fuldstændig havde
glemt Løien. Naar saa Skjæmtet og Haanen kom med Hr.
Ove, blussede Vreden op i Gutten og Harmen glødede paa
hans Kind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
