- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
655

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALKEN GRAA.

6.55

Ingen gav dog Agt paa ham, og den lystige Ove havde
allerede grebet en ny Schakbrikke og hævede Haanden for at kaste
den paa den leende Ridder, mens han lo og indbød al Verden
til at se, hvorledes han skulde vække Ridderens Erindring..
Lagmandens Blik formørkedes, og han vilde netop sige
Ungersvenden et tilrettevisende Ord, da pludselig den tiaarige Sten
sprang frem og med den knyttede Næve gav Oves Haand et
saadant Slag, at han mistede Schakbrikken og med et forbitret
Udraab vendte sig mod Sten.

«De, som er en voxen Karl, burde vide bedre end at
drive Gjæk med en gammel Mand!» udraabte Sten med luende
Blik og glødende Kind.

Den lystige Hr. Ove vilde i sin Vrede haandgribelig
tilrettevise den dristige Gut, men Lagmanden brast i Latter, og
alle de øvrige, efter hvert som de ankom til Stedet, tog saa
øiensynlig Del i dennes Tilfredshed med Slagskjæmpens
Tilrettevisning, at Hr. Ove nu stod der som en Gjenstand for
den Latter, han havde villet udsætte den grønne Ridder for.

Hr. Ove var bleg af Vrede og Forbitrelse; men det hjalp
ikke; det maatte være som det var.

Men da stod Hr. Gustaf op og saa paa sin Søn med et
bebreidende Blik. Gutten slog sine øine ned og gik hen til
sin Fader.

«Søn», dundrede Ridderen, «hvad har du fordristet dig til
at gjøre ?»

«Jeg har taget den uretfærdig angrebne i Forsvar, Fader!»
svarede Sønnen og sendte den fortørnede Fader, der dog i sit
Hjerte øiensynlig syntes at bifalde Sønnens Opførsel, et
vakkert Blik.

Inden Faderen flk Tid til at sige noget mere eller
irettesætte ham, vendte Gutten sig om mod Hr. Ove.

-’Det var en dum Streg», sagde han, «og at den ikke
gjordes omigjen, derfor er De mig Tak skyldig . . . men synes
De, at Slaget at min Næve fortjente saa meget som et Slag
igjen, saa staar jeg her ... ja, jeg løber ikke ... De kan
slaa til!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free