Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.186
NILS BOSSON STURE.
tede med den samme Andagt som hvilede over ham, da han
laa foran Krusifixet. Han syntes at bede ogsaa her, og efterat
han havde gjort Korsets Tegn, satte han langsomt Stenen paa
sin Plads igjen, trak Tæppet over og hængte op Krusifixet.
Han standsede endnu en Stund i Værelset, ligesom vilde
han paany hos sig selv gjennemgaa det, som hvilede i hans
Hjerte, eller som han stod i Begreb med at udføre; men saa
trak han beslutsomt Huen over sit Hoved og forlod Værelset,
som han aflaaste.
Stille gik han gjennem de nu tomme og øde
Slotsgemak-ker, hvor fordum Dronning Karin havde hersket i en Verden
af Kjærlighed og Glæde, ligesom virkeliggjørende Sagnet om
Jomfruen, i hvis Fjed de skjønneste Blomster voxede. Hans
Skikkelse var saa høi, hans Holdning saa stolt, at om nogen
havde seet ham skride frem i den graa Skumring, vilde han
have kunnet tage ham for Skyggen af en eller anden Ridder,
der havde tøvet igjen paa Jorden for at besøge de Steder,
hvor han forhen havde nydt Livets Fryd.
Snart kom, han til det Værelse, hvor Kongens
Hird-svende og nogle Riddere befandt sig. De fæstede ingen
Opmærksomhed ved Munken, der lige siden Dronningen døde
havde faaet gaa og komme, naar han vilde. Han gik hen til
Døren, som førte til Kongens Værelse, aabnede den og traadte
over Tærskelen.
Derinde sad Kongen med Kinden hvilende mod sin Haand.
Han havde det dyrebare Skrin, der gjemte saa mange
Klenodier og Minder, foran sig paa Bordet. Kanske dvælede
ogsaa han ved svundne Tiders Kampe og Glæder, Seire og
Nederlag. Han mærkede ikke Munken, førend denne stod tæt
ved ved hans Side og lagde Haanden paa hans Skulder.
Kongen for heftig sammen og saa op.
«Guds Fred, Konge!» sagde Munken med en dyb,
alvorlig Stemme, «jeg kommer med Bud fra din Dronning!»
«Min Dronning?» spurgte Kongen.
«Ja, og med en Bøn fra hendes døende Læber.»
«De maa nok have drømt, fromme Fader,» ytrede Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
