Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DØDÉ DRONNINGS BØN.
j g j
gen med et vemodigt Smil, «jeg sad netop nu og gjennemgik
i Tankerne min Dronnings sidste Ord, inden hun gik bort fra
mig, og jeg har intet glemt.»
«Men ikke forstaaet dem», tilføiede Munken.
«Hvad vover du at sige, Munk . . . véd vel du, hvad
min Dronning sagde mig?»
«Jeg véd det, og det er paa hendes Begjering, jeg kommer
for at forklare, hvad De ikke har kunnet forstaa, fordi
Verdens Larm har forvildet Deres Hjerte.»
Kongen saa paa Munken med et Blik, hvori Forbauselse
og Vrede kjæmpede om Herredømmet.
«Dronningen talte om den sande Lykke,» fortsatte
Munken uden at lade sig forstyrre, «og bad Dem overvinde Dem
selv, og da De spurgte hende om, hvad hun mente, bad hun
Dem blot bede til Gud . . . Har De opfyldt Dronningens Bøn,
Konge, saa vil jeg efterkomme hendes Befaling og tale!»
Kongen saa fremdeles paa den høie Skikkelse foran sig,
og han var øiensynlig slagen ikke blot af de udtalte Ord,
men ogsaa af det høitidelige, det alvorlige og
hemmelighedsfulde i Munkens hele Væsen og Optræden.
«Hvor dyrebart, hvor helligt min Dronnings Minde er
mig,» sagde han tilslut, «véd De vel, og derfor maa ogsaa
De, som har eiet hendes Fortrolighed i saa høi Grad, at hun
har anbetroet Dem mere end mig, tale . . . jeg vil opfylde
hendes Bøn!»
«De siger det, som om det var en Sag, der var lige saa
let, som at dømme én uhørt . . . Kong Karl! At
Dronningen ikke vovede at sige Dem alt, det har De selv forvoldt . . .
Tænk paa Mødet i Vadstena, tænk paa Nils Sture!»
Nu sprang Kongen op, og en fortærende Ild begyndte at
lue i hans øine.
«Vadstena!» udbrød han, «Nils Sture! ... Er
Forræderen indblandet i Dronningens Bøn ... ti da, jeg vil intet
høre!»
«Hvem der er Forræder, vil De kanske forsent komme
til at erfare, Konge . . . Det er netop for at hindre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
