Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS DOLK. 107
jeg selv, som kan udrette, hvad der behøves . . . Det er
netop dette, ser De, som gjør det til en Umulighed, thi
imorgen er min Dødsstund inde, og jeg behøvede Tid og
Frihed til at komme til Danmark og tilbage igjen ...»
Hr. Ove foldede sine Hænder og saa ned for sig paa
det fugtige Stengulv. Men efter en Stunds Forløb saa han
op paa Nils, og et Par store Taarer rullede nedover hans
Kinder.
«•Om jeg nu sagde Dem, Hr. Nils, at jeg vilde give mit
Liv for Dem, vilde De vel tro mig?» spurgte han, og Stemme,
Holdning, Blik, alt udviste, at han med virkelig Angst
afventede Svaret. «Jeg har handlet lavt og usselt mod Dem,
hvor kan jeg vel vente, at De skal sætte Lid til mine Ord . . .
det kunde ogsaa hænde, at jeg i Fristelsens Stund glemte alt
igjen og handlede paany som en æreløs Mand . . . Tal derfor
ikke mere til mig, se ikke paa mig ... sig blot, at De har
tilgivet mig, og lad mig være alene, for at jeg kan begræde
min selvforskyldte Adfærd . . . jeg kan ikke vente nogen
Forbarmelse her, og vel ikke deroppe heller ...»
«Nu taler De Fortvivlelsens Ord, Ove Lauritsson», vedblev
Nils, da Fangen ligesom druknede sig i Selvanklage og
Selv-bebreidelse, «jeg vil dog ikke, at De skal fortvivle ... Og
bedre kan jeg ikke bevise, at jeg tror Deres Ord, end naar
jeg lover at gaa i Borgen for Dem, saa at De maa kunne
ride til Danmark og tilbage igjen ...»
«Hr. Nils!» udbrød Ove Lauritsson og segnede om,
aldeles overvældet af de Følelser, der gjennemstrømmede ham.
«Er De en Engel, eller er De den Ridder, hvis Liv og Lykke
jeg i min Blindhed har efterstræbt ...»
«Ove Lauritsson!» gjenmælte Nils. «Vi har ikke kjendt
hinanden før nu . . . Ondt og godt er blandet om hinanden
her i Verden, og af den Blanding er lidt faldt i hvert Menneskes
Lod, saaledes ogsaa i min og Deres ... Vi har begge stræbt
mod samme Maal, og dette har skilt os ad og skygget for
hinanden!»
«Men De skal naa dette Maal, Nils Sture», tilføiede Ove
Kongekronen. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
