Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GRØNNE RIDDER.
19
«Hvad svarede da Kongen?» spurgte Nils, der nu, da den
saarede ikke længer saa strengt holdt paa Gjennemførelsen af
sin Vilje, var langt mere modtagelig for de Lærdomme, som
den prøvede Mand udtalte.
«Kongen svarede: Jeg skal fuldbyrde mit Testamente!»
ytrede Fjalar med en sygelig Skarphed.
«Kongens Testamente!»
«Ja, hans Testamente, og hvem véd om ikke det bliver
det bedste, af hvad Kong Karl har gjort i sin Tid . . . Kanske
har Livet lært ham den Sandhed, som du ikke vil modtage fra
mine Læber, Nils, at den, som vil opretholde et svensk
Kongedømme, faar ikke være Konge.»
Hans Stemme blev mere og mere svag, saa at Nils tilslut
neppe kunde skjelne Ordene. Men Munken bad ivrigt og vendte
sin Rosenkrans, og ned fra Klosterkirken hørtes Munkenes Sang.
Da reiste Ridderen sig pludselig og fæstede med et lyksaligt
Udtryk Blikket paa en Gjenstand henne i Værelset, aldeles
som om nogen havde staaet der og talt til ham Ord, som
fyldte hans Hjerfe med Fryd. Der bredte sig en saadan Fred
over hans blege Pande, og de store øine luede af en saadan
eiendommelig Glans, at man kunde tro, han saa foran sig
Dødens Engel, der kom for at befri ham fra hans Prøvelsers
lange Pilegrimsfærd og føre ham til den evige og fuldkomne
Fred og Frihed. Hans hele Udseende bar ligesom Bønhørelsens
Vidnesbyrd, mens Munkene sang:
dimitte nobis debita,
da perenne gaudium!
Tilslut foldede han sine Hænder og syntes at bede,
hvorpaa han med et Suk bøiede sig ned mod Puden, ligesom om han
vendte tilbage til sig selv og den Verden, hvori han endnu var.
Saaledes laa han en Stund. Da greb han atter Nils
Stures Haand og saa længe paa ham, hvorpaa han sagde:
«Håv Tak, Nils, for hvad du har gjort for den ukjendte
Ridder . . . alle de usynlige, der har seet ned paa dig har
glædet sig derover ligesaa meget som den usynlige selv! Nu
breder et Lys, som jeg ikke kan beskrive, sig over alting, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
