Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAREN UDVIKT/ER SIG.
19
et stærkt Indtryk paa ham. Men for øieblikket var dog Sagen
saa klar og Sandheden saa sikker, at der ikke kunde blive
Tale om, at han ved Hr. Filips ridderlige Optræden i mindste
Maade lod sig rokke i sin Opfatning af Sagen. Saa meget
vandt dog Filip, at Kongens første Vrede lagde sig, og i
Forbindelse hermed ophørte ogsaa Trudselen om at tilføie ham
den dødelige Beskjæmmelse, hvorom Kongen havde talt.
»De taler godt for Deres Broder, Filip Axelsson, men en
Ransmand giver jeg aldrig min Datter, der har De mit Svar!»
«Men dette vil aldrig kunne bevises, Kong Karl!» ytrede
Filip opmuntret af Kongens Ord. «Lettere skal det blive for
mig at bevise, at de, der har sagt sligt om min Broder, er
frække Løgnere.»
«Gjør ikke Sagen værre!» tog Kongen atter til Orde med
hele den forrige Strenghed i Blik og Stemme, «Sagen er
bevist og ligesaa sikker som det Svar, jeg nu for anden Gang
giver Dem: en Ransmand giver jeg aldrig min Datter! Det
kan De fuldkommen rette Dem efter.»
Dermed vinkede Kongen til sig et Par af de andre Herrer,
men endnu nølede Hr. Filip og syntes ikke at ville lade sig
nøie med det Svar, han havde faaet, Kongen saa spørgende
paa ham.
«Er dette Deres sidste Ord, Kong Karl?» spurgte Ridderen.
Der. laa noget i den Tone, hvormed Spørgsmaalet udtaltes,
der lignede Trudsel, og der skjød Lyn i Kongens øie, men
han beherskede sig og lod ikke sin Vrede faa komme til
Udbrud.
«Det er mit sidste!» sagde han, og saa fjernede han sig
tilligemed de andre Herrer ind i det indre Værelse.
Mørk i Hu forlod Filip Axelsson Kong Karl. Det var ikke
nok med, at hans Broders Begjæring var bleven afslaaet, men
dertil var han ogsaa bleven beskjæmmet, og den Ridderlighed,
der udmærkede den gamle Hr. Axel paa Varberg, var gaaet i
Arv paa hans Sønner. De kunde vel, for at udvide sin egen
Magt, tillade sig mangt og meget, men da stod de til Ansvar
med Sværd i Haand, rede til at ligge paa sine Gjerninger, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
