Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 NILS BOSSON 8TURB.
Træer, naar Jægerens Horn pludselig skralder i dens Øren.
Hurtig for hun med Haanden over sit Ansigt, og da hun
vendte sid om, thronede en uimodstaaelig Majestæt paa hendes
jomfruelige Pande, skjønt Kinden var hvid som Sne.
Det var Fru Brita, der stod foran hende. Synet af den
arme, ulykkelige Jomfru syntes ogsaa paa hende, ialfald for
øieblikket, at gjøre et Intryk, der ligesom bragte hende til at
studse og standse sin Tunges Strøm.
♦ De vil ikke tage med et Trøsteord paa Veien», sagde
hun derpaa, men tilføiede, idet hun ligesom gjenvandt sin
stolte Holdning, mens hun talte, «jeg tænkte dog, at de høie
Tanker nu skulde have faret sin Kaas!»
♦ Om hvilke Tanker taler De, Fru Brita?» spurgte
Kongedatteren.
♦ Om de Tanker høibaarne Jomfru, at De skulde blive Hr.
Axelssons Brud!»
Kongedatteren vendte sig bort uden at svare. Men
istedetfor at bringe Fru Brita til Taushed eggede dette hende
til at gaa endnu længer. Man kunde godt mærke, at den
hævngjerrige nu havde faaet en længe ønsket Anledning til at
faa lette sit Hjerte, og hun var ikke den, der afstod fra at
benytte en saadan. Dertil havde hun altfor længe i sin
Ensomhed fraadset i Tankerne om at kunne gjengjælde Kong
Karl al den Skam og Vanære, som han havde sænket over
hende, og den Naade, han lod hende vederfares, havde snarere
forøget end formindsket hendes Had, da den i hendes Øine
indebar en Erkjendelse af, at Kongen dog i sin Afstraffelse
havde gaaet forlangt.
♦ Eller mener De vel», fortsatte hun, og hendes Læber
krummede sig til et ømt Smil, «mener De, at en Søn af Hr.
Axel Pedersson, at Herren til Lillö og Tranekärr og Gotland
skulde ville række sin Haand til en Jomfru, der ikke længer
eier saa meget, som hun kan sætte sin Fod paa . . . Tro
aldrig det, Jomfru Magdalena!»
Nu vendte Kongedatteren sig om, og hendes Blik faldt
med en kongelig Høihed paa den opbragte Fru Brita.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>