- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
115

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TORNE.

115

«Hvad der berettiger Dem til denne Tale, Fru Brita»,
sagde hun, «det véd jeg ikke! Deres Farbroder, Hr. Ivar,
kjender jeg ikke, men det véd jeg, at en slig Tale som denne
ikke burde komme over Læberne paa en Sønnedatter af Axel
Pederssøn.»

Fru Brita gjorde et Kast med Nakken, men hendes øine
luede af en uudslukkelig Hævnlyst.

• Saaledes kan de tale nu, Jomfru Magdalena», sagde hun,
«nu, naar De betænker Umuligheden af, at min Farbroder
skulde ville række Dem sin Haand og hæve Dem op til sig
. . . hæve Dem op til sig . . . forstaar De høibaarne lille ?»

«Nei, Fru Brita, jeg forstaar Dem ikke!» udbrød
Kongedatteren i en Tone midt imellem Foragt og Fortvivlelse.

«Naa, du hellige Guds Moder», fortsatte Fru Brita, «det
maa jeg tilstaa er Høidepunktet af et formasteligt Sind . . .
Jeg søgte Dem i det hellige Kloster, der blev jeg ikke
modtagen, her havde De ikke kunnet undgaa mig, og det græmmer
den høibaarne Jomfru . . . Men jeg vil sige Dem en Ting,
hvis De forøvrigt er istand til at modtage et godt Raad. De
er falden dybt, Jomfru Magdalena, men se til, at De ikke falder
endnu dybere!»

Dermed vendte hun sig om og gik midtskibs. Her
standsede hun og tænkte over, om hun dog ikke burde føie endnu
noget til, hvad hun allerede havde sagt, da Bevægelsen blandt
Folkemassen gjorde, at hun maatte standse og trække sig lidt
tilside.

Det var Kongen, der endelig ankom.

Den aldrende, fremadskridende Skikkelse syntes med
Møie at skride op ad Langangen, og den tro Klas Lang, paa
hvis Arm Kongen støttede sig, maatte øiensynlig anstrenge
sig for at holde oppe den af Ulykker og Modgang dybt
ned-bøiede Mand. Man behøvede blot at se paa Kongens Ansigt
for at betages af den inderligste Medlidenhed. «Jeg er en
fattig, ulykkelig Mand, der dog har været Konge og den
rigeste Mand i Sverige» — stod ligesom præget i de slappe
Ansigtstræk og i det bekymrede Øie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free