Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
NILS B0S80N 8TURB.
og begyndte strax at undersøge ham meget nøie, idet Manden
fortalte det samme til ham, som han havde fortalt Ingeborg,
hovedsagelig overensstemmende med Sandheden.
«øieblikkene er kostbare, min gode Mand», sagde Erik
Olofsson og reiste sig, «de er kostbare . . .! Her maa strax
sendes Bud til Byen . . . Jeg standser her, indtil du kommer
tilbage, forsaavidt som intet andet Bud er at faa, men for en
saa bold Ridder vil nok hvilkensomhelst ærlig svensk Mand
otre en Nat ...»
Den mørke Mand kastede et mistroisk Blik paa den lille
Domherre.
«Jeg mener dog», sagde han, «at De nu gjør Faren større,
end den virkelig er!»
«Ved vor Herres dyre Blodl» tog Kanniken ivrig til Orde,
«jeg siger dig, her er ikke et Øieblik at spilde . . .!»
Og han gav nærmere Besked om, til hvem Manden skulde
henvende sig i Uppsala for at faa det, som behøvedes. Og
saa bestemte denne sig til at gaa. Men kommen udenfor Døren
skyndte han sig op paa Stuetaget og saa ned gjennem Ljoren.
Alt var fuldstændig stille dernede, og han ilede med
Kjæmpeskridt ned til Stranden, hvor Baaden laa. Denne
havde imidlertid skiftet Plads, saa at det varede en Stund,
førend han fik fat paa den. Men Rorskarlen sad der trofast
og ventede. Han fik en Befaling til at udføre det Opdrag,
som Kamiken havde givet ham, og Baaden begyndte strax at
skyde Fart op Strømmen.
Morderen derimod skyndte sig den samme Vei tilbage,
men gik nu saa sagte, at ikke den mindste Lyd lorraadte
hans Komme for dem, der var inde i Stuen. Og atter stod han
bøiet over Ljoren og saa ned i det lille Værelse.
Hvad han nu saa, var af den Beskaffenhed, at han
forblev stille paa sin Plads og besluttede at forblive der, indtil
den Samtale, der var igang, var endt dernede.
Ingeborg laa ved Kannikens Fødder og strakte sine
Hænder bedende mod ham, og han sad og lyttede med
Opmærksomhed til hendes Tale, der var intet mere og intet mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
