Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DRN BLEGE DØD.
493
end en fuldstændig Beretning om alt, hvad der var hændt den
foregaaende Dag, ligefra det øieblik, da Ingeborg tog Plads paa
Sandaasen udenfor Uppsala.
Hele den forbryderske Plan var saaledes kjendt.
Morderen skar sine Tænder af Harme og Vrede, men endnu forblev
han paa Stuetaget, endnu var det meget mere, der for ham
og hans Planer var af yderste Betydning at faa Kundskab om.
Kanniken og den høibaarne Jomfru raadslog om,
hvorledes de skulde kunne redde den saarede Ridder fra den
grusomme Nidding, og hvorledes de paa bedste Maade skulde
bringe ham til at faa sin velfortjente Straf. Hr. gjaldt det
saaledes ikke blot, hvorvidt han skulde have Held med sig i sin
dybt anlagte Plan, men det var rent ud et Spørgsmaal om,
hvorvidt han skulde kunne redde sig selv. Kanniken skulde
i Løbet af den følgende Dag, saasnart han kunde forlade
Ridderen, begive sig til Byen og aabenbare alt for Nils Sture,
hvorpaa han ufortøvet med tilstrækkelig Styrke skulde komme
tilbage for at gribe Ugjerningsmanden og føre Hr. Sten og
Ingeborg med sig til Byen igjen.
De arme Mennesker anede ikke, at ethvert Ord, de talte,
var et Bogstav i deres egen Dødsdom. Men Dommeren,
Morderen, var en slu Mand. Han kunde have gaaet ned i Stuen
og ved Hjælp af sin Øxe sendt først den ene og saa den
anden ind i Evigheden; han gjorde det dog ikke. Han
foretrak at give ogsaa denne Daad et Skin til sin Fordel, saavidt
det lod sig gjøre, enten det nu var, fordi han af Naturen var
beregnende og forsigtig, eller fordi han fra Barndommen af
var bleven indpræntet den store Fare, man udsatte sig for
ved at lægge Haand paa en saa høit stillet Herre som et
Domkapittelmedlem, især naar vedkommende, som Tilfældet
var her, tilhørte selve Erkebispens Domkirke.
Han fattede lynsnart sin Beslutning, blot
Fremgangsmaaden ved dens Udførelse stod endnu uklar for ham, da han
sagte begav sig ned fra Taget og traadte ind i Stuen.
«Det var ingen let Sag at faa Bud til Byen en saadan
Nat», sagde han, «men det gik dog, og jeg tænker det skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
