Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
NILS BOSSON 8TURE.
herfra’ at komme over til Øland. En af Svendene paa Slottet
roede ham over Sundet.
Netop som han vandrede hen mod Borgholms Slot, saa
han ved det nordlige Indløb til Kalmar Sund et Fartøi komme
seilende, der kastede Anker og satte ud en Baad, der øiensynlig
agtede sig til Slottet. Han fæstede sig alligevel ikke nærmere
derved, da han nok kunde forstaa, at der gik mange Bud
den Tid mellem Borgholm og Sveriges Fastland, men
fortsatte sin Gang til Slotsporten, hvor han uden nogen Forhaling
af Tiden blev ladt ind og stod snart foran Prælaten selv.
Denne sad i en stor Armstol foran Arnen, indhyllet i sin
fodside Pelsforede Frakke af violet fint Klæde, en saadan, der
almindelig bares af den Tids høie Prælater, naar de ikke var
iførte fuldstændig Embedsskrud. Og der sad han høi og stiv
og, som det syntes, utilgjængelig for alle Indtryk, følelsesløs
for alt, der hændte omkring ham.
Sigges Indtrædelse syntes han ikke at mærke. Han saa
ligesom tilfældigvis op, og det strenge, befalende Blik gav
tilkjende, at han ønskede at vide, hvad Svenden vilde. Denne,
der kjendte sin Mand tilbunds og var Erkesbispens Ligemand
i Skarpsindighed og Menneskekundskab, rykkede ud med sit
Ærinde og gik lige paa Sagen uden nogen indledende
Krumspring.
«Saa nær staar jeg nu mit Løftes Fuldbyrdelse», sagde
han, »som Jægeren sit Vildt, naar han med Pilen paa Streng
staar ti Alen fra det! . . . Jeg skal nu for tredie Gang raade
for Nils Stures Liv, og, ved vor Herres Træ, dennegang skal
han ikke undgaa sin Skjæbne!»
Han omtalte i Korthed Kampen ved Uppsala og hvor
nærved ham dér var at indfrie sit Løfte. Derpaa tilføiede han:
»Nu er det at vide, naadige Herre, om ogsaa De staar
fast ved Deres Løfte og vil som fordum lønne en tro
Svend.»
Erkebispen fæstede sit øie paa ham, og et svagt Smil,
svævende mellem Haan og Foragt, spillede omkring hans
Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
