Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
NILS BOSSON 8TURE.
Han kunde ikke hade, men han tyngedes ned af den dybeste
Smerte. Og den slu Svend lod ham faa god Tid til at svælge
den Gift, han havde givet ham
«Nils, Nils!» udbrød Sten, og et dybt Suk trængte sig
frem over hans feberhede Læber.
«Jeg kunde dog have sagt Dem det paa Forhaand»,
ytrede Sigge i en deltagende Tone, «men jeg havde ikke
Hjerte til at berøve Dem Haabet. Dertil kom, at jeg tænkte
ved mig selv, at Hr. Nils dog kanske kunde skifte Sind og
for Skam Skyld besøge den Mand, som han skyldte saa meget.
Uden Dem kunde han ikke have udført det halve af det Værk,
for hvilket han alene nu nyder Æren . . . nei, det havde han
ikke, og det siger alle med én Mund i Sveriges Rige.»
Sten lod ham tale. Han vilde vel gjøre Indvendinger og
støde ned hvert eneste Ord, han hørte; hans Hjerte reiste sig
mod de Anklager, der saaledes fremførtes mod den kjære
Ven, men for hver Gang, han aabnede sin Mund for at tale,
faldt Virkeligheden saa blytung over ham, at hans Forstand
lammedes, og hans Hjerte lagdes i Lænker. Og desto dybere
trængte den bitre Sandhed ind i hans Sjæl. Denne Tale om
Forglemmelse og om brudt Venskab var til en Begyndelse
blot en liden Bæk, men nu svulmede den op og blev til en
bred Strøm, et Hav, der skilte ham og Vennen fra hinanden.
Og ligesom for at spotte hans følsomme Hjerte sang den
.gamle Kvinde, der hun sad h2nne ved Arnen og spandt:
„Den, som har en fuldtro Ven,
en og ikke flere,
han elske ham høit og holde ham kjær,
saa kan de glæde sig des mere."
Et heftigt Smertesudraab bragte den gamle til at lytte og
se op. Ridderen sad bleg paa Bænken, hans Hoved var
sunket ned paa Brystet, og tvende glinsende Taarer banede sig
Vei nedover hans Kinder og blinkede i Lysskinnet fra Arnen.
Men pludselig sprang han op.
«Jeg maa herfra!» udbrød han. «Jeg føier mig stærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
