Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DB TVBNDB BJØRNELABBER.
539
nok til at trodse Vinteren og Sjøen . . . den Farkost, som
førte mig hid, Svend, vil ogsaa kunne føre mig herfra . . .
Imorgen, imorgen tager vi ud!»
Den gamle ved Arnen smilte venlig.
*Da mister De Deres Liv, høibaarne Ridder!» sagde hun.
Hr. Sten, der var i den største sjælelige Spænding, hørte
dog ikke hendes Ord. Og Sigge syntes heller ikke at lytte
til den kloge Advarsel. Tvertimod skyndte han sig med at
bestyrke Ridderen i hans Beslutning.
«Gjerne skal jeg føre Dem herfra, Ridder», sagde han.
«Herfra og til Aspø tvært over Sundet er Sjøen ren, og paa
Lagnø tænker jeg, at Hr. Eriks Foged vil kunne give Dem
Hest og Slæde til Strængnæs, saa er De snart vedRæfsnæs.»
Sigges Ord havde en særdeles oplivende Indflydelse paa
Sten, der saa paa ham med den inderligste Venlighed og bad
ham sige, hvad han til en Begyndelse ønskede som Vederlag
for alt, hvad han havde gjort for hans Helbredelse og
Redning.
I en Tone, der grændsede til Tværhed, og som maaske
havde sin dybeste Rod i en eller anden skjult Krog i
Forbryderens Hjerte, hvor Samvittigheden endnu kigede frem, men som,
hvordan det end forholdt sig dermed, tog sig ypperlig ud, og
gav det hele et høisindet Præg, ytrede Sigge, at hans eneste
ønske var at faa være stadig hos en saa ædel og bold Ridder
og faa tjene ham.
«Saa bliv det!» ytrede Sten og rakte Svenden sin Haand,
hvorpaa han, for at skjule sin Bevægelse, vendte sig til Konen
ved Arnen og tilføiede : <og du, Gamlemor, skal ogsaa komme
til mig paa Ræfsnæs og blive der til din Dødsdag, sig . . .
du vil jo det?»
Den gamle takkede Ridderen med dyb Bevægelse, men
sagde, at hun elskede sin 0 og sin Stue, hvor hun havde
boet i henved femti Vintre. Dog vilde hun tænke paa Tingen
til Vaaren.
Om Natten begyndte det at blæse, saa at om Morgenen,
da Ridderen og hans Svend begav sig ned til Baaden, kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
