Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 NILS BOSSON 8TURE.
Nordenvinden farende med store Sneskyer, og Bølgerne gik
høit. Det saa mørkt ud med at komme over Sundet, og
baade Sigge og hans Moder raadede Ridderen til at vente
Dagen over, indtil Stormen lagde sig. Men Hr. Sten var ikke
til at overtale. Han maatte ud i Verden, om det saa kostede
ham hans Liv, og saa steg de ned i Baaden og lagde ud fra
Land.
Overfarten var yderst vanskelig og tog mange Gange
længere Tid end dette korte Stykke sædvanlig pleiede at gjøre.
Det var tillige saa mørkt, og Sneflagene faldt saa tæt, idet
Stormen kastede den lille Baad som en Spaan henover
Bølgetoppene, at det krævede Kjæmpestyrke og den største
Koldblodighed for at kunne naa den anden Strand. Og mere og
mere steg den raske Rorskarl i Ridderens øine. Her vovede
han i Virkeligheden Livet for at gjøre sin Herre til Viljes.
Endelig stod de paa fast Mark. Men nu krævede det
ikke mindre Anstrengelse at kunne kave sig frem til Lagnø
Gaard, der laa et Stykke oppe fra Strandbredden. Hr. Sten
havde overvurderet sine Kræfter, og havde ikke den stærke
Svend saagodtsom baaret ham gjennem Snedriverne, saa var
han bleven liggende der, hvor han var. Da de tilslut traadte
ind paa Lagnø, en ubefæstet Gaard, der tilhørte Hr. Erik
Axelsson, indsaa de, uden at der behøvedes nogen
Forsikringer fra Fogdens eller Gaardsfolkets Side, at al Tanke paa
videre Fortsættelse af Reisen den Dag var umulig, og hvor
ivrig end Hr. Sten var for at komme til Ræfsnæs og siden
til Kongen og til hende, der aldrig gik ud af hans Tanker,
saa maatte han dog finde sig i sin Skjæbne og modtage den
Gjæstfrihed, som her blev budt ham af Hr. Eriks Foged.
Saasnart han var bleven alene i sit Værelse, lagde han
sig paa Sengen, og paa Grund af Mathed og Overanstrengelse
faldt han snart i en dyb Søvn.
Da han vaagnede, var det Midnat. Stormen havde lagt
sig, og Stjernerne tindrede saa klart paa den dybblaa Himmel,
medens paa Jorden alting var bedækket med Sne. Styrket
af Søvnen stod Ridderen op, gik hen til Vinduet og saa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
