Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGEN HAN FØRER JOMFRU SOLFAGER HJEM."
589
frem ved Kongens Side, og Jomfru Brita Turesdatter stod hos
hende. Ikke langt fra dem befandt Erke-Diakon Kort Rogge
sig, der ligeledes var med i Kongens Følge, da han nu kom
til Stockholm. Forøvrigt var adskillige Riddere og
Ungersvende forsamlede i Værelset.
Kongen gik til den modsatte Ende at Værelset og
forsvandt gjennem Døren der, men viste sig strax igjen og førte
da ved sin Haand Ingeborg Åkesdatter (Tott). Hun var saa
hvid som Sne, den høibaarne Jomfru, men Øinene luede af en
fortryllende Glans, og en let Rødme spillede over de fine
Kinder.
»Jomfru Ingeborg!» hørtes en Hvisken gjennem Salen,
og det siges, at Jomfru Brita Turesdatter maatte slaa ned sit
trodsige Blik, da Kongen førte Ingeborg forbi hende frem til
Hr. Sten, der var bleven staaende foran sin Moder.
Men Kongen lagde Jomfruens Haand i Ridderens og sagde,
idet Glædestaarer fyldte hans øine:
«Nu maa man vel kunne digte en ny Linje i den gamle
Vise om Jomfru Solfager og synge:
„Og Sveakongens Hest Jomfru Solfager bær,
Mens vi vorder unge!
Han fører hende hjem lige til sin Hjertenskjær.
Mig lyster i Lunden at ride.
Ingen i Salen forstod, hvad Kongen mente, men Hr. Sten
og Jomfru Ingeborg forstod det meget godt.
Det var en Ulykke for Nils Sture, at han den samme
Dag, skjønt noget senere, fremførte for Kongen sit ønske om
at drage til Västergötland. Et Glimt af den gamle Haardhed
viste sig i Kongens Blik, og Tonen i hans Stemme var noget
kjølig. Men han greb dog Ridderens Haand, idet han sagde:.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
