Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612
NILS BOSSON 8TURE.
»Guds Død, strenge Herre», gjenmælte Gutten, «Deres Liv
staar paa Spil • . . jeg kan ikke sige mere, men il herfra, og
jeg skal fortælle Dem alt . . . Følg mig, hvert øieblik kan
Stimændene være her!»
«Kjære Ven», tog Nils til Orde og smilte ad den
opskræmte Gut, «hvad Fare skulde vel true mig her? . . . Har
du noget af Betydning at sige mig, saa sig det derfor her...
her er et helligt Sted.»
Ogsaa de andre, der omgav Ridderen, smilte. Det kunde
jo ikke være andet end en overdreven Rædsel, der fremkaldte
Ynglingens Tale. Bergmændene frygtede vel for Forræderi
mod deres elskede Høvedsmand, men paa en ganske anden
Maade end den, man kunde slutte sig til af Guttens Ord, og
de prøvede Svende, der stod ved Bergmændenes Side, Brodde
og Hollinger, der fremfor andre udmærkede sig ved en
Skarp-synthed, der grændsede til det vidunderlige, kunde ikke her se
den mindste Skygge af en saadan Fare, der skulde kunne
gjælde Ridderens Liv.
Gutten, der snart fandt, at han maatte udtale sig
tydeligere, om han skulde kunne udføre sit Hverv, tøvede ikke med
at gjøre Rede for, hvad der var hændt, og som havde
foranlediget hans Ilridt til Skara.
«Jeg er fra Bjurum», sagde han, «og der ligger en af
Deres Svende dødelig saaret . . . han hed Faste, og han har
sendt mig ...»
Nu blev Opmærksomheden spændt, mere end paa nogen
anden virkede Underretningen gribende paa Hollinger, der
tog et Skridt frem og stillede sig lige ved Siden af
Gutten-Men Nils saa paa Brodde og spurgte:
«Var ikke Faste med os paa hele vor Reise herned ?»
«Han bad mig i Ørebro om Orlov for at drage til Visby,
hvor han har sin Slægt; et Dødsfald, sagde han, kaldte ham
did . . . jeg sagde nei; men De véd vel, hvordan den Svend
var, han kunde slaas for to, men han agtede saa lidet baade
sig selv og andre, at han kunde tage et Nei for et Ja; thi
da vi den følgende Dag drog ud fra ørebro, var han forsvunden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
