Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K il il d b a rli e d
372
Kunne
Kundbarlied, s. 1, dovdosvuot;
2, dielttelasvuot.
Kundgjøre, v. 1, diedo addet,
han har ikke kundgjort ham noget,
i sunji læk addam maidegcn diedoid;
2, diedetet; 3, diettevassi addet; 4,
dovdosen, diedola^an dakkat; 5,
gula te t.
Sv. 1, tetetet; 2, taidetet; 3,
kulla tet.
Kundgjørelse, s. 1, diedo
ad-dem; 2, diedetæbnie; 3, diettevassi
addem; 4, dovdosen, diedola^an
(lak-kam; 5, gulatæbme; 6, gulatus, en
Kundgjøretse uf Øvrigheden,
esse-valdde gulatus.
Kundskab, s. 1, dietto,
Kundskab om Tiden, aige dietto; det
kommer i’A /cc til J/cnitcjicHcs Ixundskab,
i boade olbmui diettoi; det er en
Mand med mange Kundskaber, som
har m. K., dat læ olmai, gæst ollo
diedok læk; søge at erhverve sig
Kundskaber, barggat diedoid aldsis
0a->30t, ojudet, fidnit; 2, diettem; 3,
dovddo; 4, dovddam; 5, matto; 6,
oappo, den, som ikke har mange
Kundskaber, gæst i læk ollo matto,
oappo. Indhente Kundskab,
dieto-stet; dielostaddat. Som er blottet
for, uden Kundskaber, \,
diedo-tæbme; 2, matotæbme. Mangel paa
Kundskaber, 1, diedotesvuot; 2,
ma-tolesvuot.
Sv. 1, tetem; 2, tajetein; 3,
tob-dcm; 4, matto.
Kundskabsrig, adj. 1, mattolaš;
2, oappavas. i, Mattolašvuot; 2,
oap-pavašvuot.
Kunne, v. i, mattet, jeg kan
ikke bestemme Tiden, im mate
mær-redet aige; det kan velvære! matta
læt! læse, det kunde jeg allerede som
ha rn, lokkat, daui jo matlim mannan;
saaledes kan en gudfrygtig Mand
ikke handle, ibinelballolas olmai
mate nuft dakkat; det kunde jeg hat
sagt dig, dam mon legjim mattet dur
cælkket; 2, vægjet, jeg,som kan betal
gutte væjam mafsat; han kan iki
høre dit Navn uden at bande di
i læk vægje du nama gullat du gi,
rodkættai; at give en Spesie, det ki
man da sagtens, dat galle vægjeine
læ spesig addet; 3, buftet, den, so
godt kan forlange, gutte burist bul
ravkkat; Renen kan ei holde sig vart
hærgge i bivvatge buvte; da jeg kum
begynde at komme mig, go æll1
buftegottim; 4, sattet, jeg kan ik
løfte Haanden, im såte bajedet gie!
tam; Solen og Sneen bhender Øinen <
at de ikke kunne udholde at jj
muottagak ja bæivas suddujek calni,
atte æi såte darjat gæfcat; 5, nag1
det, vi kunne ikke længere hol
Tjenere, æm moi šat nagad balvv :
legjid doallat; vi kunne ikke føl
med Renene. æm moi nagad boet’
maqest, boccuid doarredet; 6, bal!1
der var et saadant Fok, at jeg nep
kunde gaa, daggar borg, illa ball.
va33et; du kan, (faar) ikke soi
du har Hoste, ik hale nokkat, gos
gak dust læk; 7, oa^ot, nu kan <
lade Folkene gaa hjem, oajjok (.
luoittet olbnniid siddi vuolgget; /
mig kan han gjøre hvad han v
muo ditti son 03330 dakkat maid datt
Koppen kan staa her til i Morge
litte 08330 orrot ittaši; 8, en Kunne
Mulighed udtrykkes: a, ved det all
tiviske lakkai, du skal ikke sætte (i
saaledes at det kan falde, ik gal)
bigjat gaccam lakkai; gjøre sig sa
ledes færdig, at man kan reii
rakadet ječas vuolggam lakkai; k<
denne Kiste tages’? lægo dat bombl
valddam lakkai? jeg er saavidt
jeg kan gaa imellem Husene, va3i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
