Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S v c il s li
683
Svigte
>ensI, Sprog, darrogiel. Tale svensk-,
lotesliillet.
Sv. 1, taro, taro kiæl, taroIaS; 2,
ddelaš; tale svensk, tarostet.
Sverige, s. Ladde.
Sv. Sverje.
Svide, svie, v. guorbbadet, den
ærke Ilede har sviet Græsset af,
it garra bak guorbbadam læ rasid;
gusmudet; 3, godotet; 4,
buvnja-lttet. Svides, svies, i, guorbbat,
ngen begyndte at svies, gedde
guorb-igodi, Veden vil ikke komme i Brand,
rn svies blot, illa dattuk dak
inuo-k buollat, gurbbek dusše; 2,
guos-at, Skoen, Sladen er svidt, gabinag,
irramuš læ guosmani; 3, goddot; 4,
ivdiijat; buvdnjaget. Svidt,
guor-s. Guorbasvuot. Anse for svidt,
■ lorbbašet. Lugte svidt, civnjidet.
Sv. 1, quorbetet; 2. quosmotet, svid,
ænd ikke Maden, ele quosniote
æbmob; 3, snjirpetet. 1, quorbet;
• quosinot; kapte, piæbmo le
quos-)m; 3, snjirpet; 4, kodot,
Vellin-II, Melken er svidt, juptse, melke
kodom.
Svie, s. baveas.
Sv. 1, pakces; 2, svarke.
Svie, v. 1, hilastet, Øjet svier af
’ til, calbme bilastadda; det svier i
i aret, liavve hilast; 2, sudmestet,
.tenderne svie af Kulden, giedak
ItJmestek coasskem ditti, boft; 3,
larnjčstet; 4, bafcastet. Forvolde
■’ie, 1, hilastattet; 2, sudmestattet;
• goarnjestattet; 4, bafcagattet.
Sv. 1, pakcitet; 2, kasket.
Svien, s. 1, hilastæbme; 2,
sud-i’Stæbine; 3, goarnjestæbme; 4, baf-
Biitæbme. 1, hilastattem; 2,
sudme-Ittem; 3, goarnjestattem; 4,
bafča-fttem.
Svig, s. 1, bettus; bættolas, begaa
Svig, bettusid bættolasvuoda dakkat;
2, njittam; njittolasvuot.
Sv. 1, pettem; pettoges vuot; 2,
tarrem.
Svigagtig, fuld af Svig, adj. 1,
bættolas; 2, njittolas, en svigagtig
Fremfærd, bættolas, njittolas
inænno-dæbme. 1, bættola^at; 2,
njittola^-3at. 1, bættolasvuot; 2, njittolasvuot.
Sv. 1, pettoges; 2, tareles.
Svige, v. 1, bættet, svige sit
Fædreneland i Farens Stund,
vanhe-mides æd n a in hæde aige bættet; 2,
doagjat, svige sit Løfte, loppadusas
doagjat; 3, njittat; 4, eritravggat,
Bilandet, Naglen kunde sviqe, badde,
navlla mati eritravggat. Sviges, 1,
bættataddal; 2, bettusi saddat; 3,
nji-datallat.
Sv. pettet.
Svigen, s. \, bættem,’ 2,
doa-gjam; 3, njittam; 4, eritravggam. 1,
bætalallani; 2, njidatallam.
Svigefuld, adj. se svigagtig.
Svigerbørnenes Slægt, s. lac,
lacak; naar Børnene ere gifte
sammen, lacamas; naar Børnene skulle
giftes, laccasasa.
Svigerfader, s. vuop ; som skal
blive Svigerfader, vuoppasasa;
Svigerfaders Broder, vuoppabælle.
Sv. vuoppa.
Svigerinde, s. 1, mannje,
Mandens Søster; 2, sivjug, Hustruens
Søster.
Sv. 1, manje; 2, sibjok. Brødres
Hustruer, som de kahle sig
indbyrdes, kaloiedne, kalohene, kalojeno.
Svigermoder, s. vuone,
vuop-ædne.
Sv. vuone.
Svigersøn, s. vivva. Som skal
blive Svigersøn, vievvasassa.
Sv. viva.
Svigte, v. 1, vælttat; 2, javkkat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
