Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Gustav Indrebø
Voge, Hav«; Bunnes d. e. Dønnes på Helgeland, identifisera rett
med Dynjarnes i Soga um Håkon Håkonsson; Edøen, — »af ædur,
Edderfugl, da der paa denne Øe, ligesom paa hele Smølen gives
en stor Mængde af det Slags Fugle;« Herrøe d. e. Herøy på Sunn
møre, — »kommer nok af her, Hær, Flaade, og vil da sige, en Øe,
ved hvilken der er Havn for en heel Hær eller Flaade. Dette er
ogsaa Tilfældet, og Stedet ligger ved det almindelige Indløb,
hvor Fartøjer komme fra Stadts-Havet, og hvor de samles naar
de skulle gaae sydefter over samme Hav;« Hæreid og Lægreid i
Eidfjord, — »det højere Ejde, og det lavere Ejde;« Quærnæs
(Nordmøre), — av gn. hverfa. »Dette slutter jeg deraf, at Kirken
og Præstegaarden ligger paa et Næss paa Haverøen saaledes at
man maae dreje ganske tvers om i en ret Vinkel naar man vil fare
enten ud fra Fjorden indenfor til Havet eller Christiansund, eller
og den modsatte Vej« (den gamalnorske formi som Christie set
upp, Hverfsnæs, skulde ha vore Hverfnes); Loftheim, — »af loft,
Højde, fordi Gaarden ligger højt oppe paa et Fjeld«; Meikeraaen
(Åsane), — »har nok sit Navn af en liden Elv (Aae) som løber
igjennem Gaardens Marker ud i Søen, og i sit Fald ved Søen skum
mer saa, at den seer hvid ud. Denne Aae er aldrig tør, og skum
mer altid saameget, at den kan sees langt ude i den lige for lig-
gende Herløefjord; ... I Bøndernes Sprog .. . Mjølkerfaae;«
Norum (Sogndal i Sogn), — »af nor, et snævert Sund. Ved Gaarden
Norum i Sogndal kniber Fjorden sig sammen til et Sund«; Sfor,
eldre Uxasfor (Askvoll). Um dette namnet skriv Christie: »Ved at
besøge Gaarden, erfarede jeg, at der paa samme er en kleiv, kaldet:
Oxe-kleiven, og at der indenfor samme, tæt ved en Vej, som
fører til Vilnæs, omtrent 300 Skridt vestenfor det vestlige Thun
i Gaarden, ligger en stor Steen, paa hvis Overside sees et tydeligt
Spor af en Oxefod eller Klauv, hvilket er 6 Tom. langt, 6 T. bredt,
og 4 Tommer dybt i Spidsen, men 3 T. dybt ved Hælen. Det
er altsaa vist, at Gaarden har sit Navn deraf«; Støle (Etne), gn.
Studia, — »kan maaskee udledes af studull, Fod, Støtte, da Gaarden
ligger paa en mærkelig Jordforhøjnmg, der seer ud som et Fod
stykke for det oventil liggende høje Fjeld.« (Christie nemner til
alternativ at namnet kunde hanga saman med det »gammel
norske« studlaberg, dersom det finst basalt i nærleiken); Tennold
(Vik i Sogn), —- »af tun, og hvoll, hvel [!], en Høj, en rund Høj,
en Bakke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
