Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sælshuus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 Sælshuus — Søg
Sælshuus, s., Hims, i Fjeldegne,
hvori Reisende kunne tåge ind, og
hvori de, som passe Greature om
Sommeren, opholde sig. Isl. sæluhus.
Det giamle tydske sedel, Sæde, staaer
maiaskee i Forbindelse dermed.
Sæltebræt, Sæltræe, s., Boldtræe,
Bræt eller Stiofc, hvormed Bolden
slaaes ud i Boldspiill. Sy. sålltrdd,
sålltrd.
Sæmigje, s., et Slags Fisk (NB hvad
Slags? Vid. C. Jenssen).
Sænd, isænd, omsænd, adv., ad Gan
gen. Sy. sånder.
Sæng, see Krykkja.
Sæng, s.. Dyne. Isl. sæng.
Sængja-fjøl, Sængje-hest, s., et løst
Bræt, som sættes paa den forreste
Side af en Seng, for at Sengklæderne
ej skulle falde ud. Isl. rumfjol.
[1824].
Sængje-brik, s., en Sengestok, det
forreste Sidebræt i en Seng. Isl. brik,
et med Maling eller Billedlhuggerar
bejde prydet Bræt over eller vedi Si
den af en Seng. Rumbrik, Sengebræt.
Fota-brik, Sengebrættet ved Fødderne.
[1824],
Sængje-graut, s., Grød, der sendes
som’ Foræring til Barselkoner [187 a
Stav. 1832]. See Sængje-kaana-mat.
Sængje-hest, s., see Sængja-fjøl.
Fyensk sengehest.
Sængje-kaana-mat, s.. Mad, som sen
des en Bareelkone til Foræring. Isl.
sængrkona, Barselkone.
Sængjelæga, s., Barselseng, Barne
fødsel. Isl. sængurlega. [1824].
Sængje-stok. s., Sengebræt. Isl. riim
stcckr. [1824]. Jydlsk sengestok. Se.
stock. See Sængjebrik.
Sænn, i sænn, adv., tiULge, med det
samme, paa een Gang. Isl. senn, i
senn. Om sænn, lidt efter lidt, af
Glangien. [1824].
Særk, s., m., Særk. Se. sark. Sy.
sårk.
Særkjelaus, adj., uden Særk,særkeløs.
Sæss, s.. Sæde, Noget at sidde paa.
Isl. sess. [1824].
Sæt, adj., lastet, ladet (om Baade).
Isl. sett. Jamnsæi, lastet lige, ikke
mere til den ene, end til den anden
Side; framsæt, forlastet; baksætt,
skotsæt, baiglastet.
[1846: Sæt, sætte, bruges kun i den
Talemaade: paa sætte timen, d. e.
etrax, i Øjeibliklcet].
Sæta, v., at tåge ind med sin Hest,
lade sin Hest staae (holde) paa et
Sted. lsd!, sæta, møde.
Sæta, s., en Høestak. See Saata.
Sæta, v., see saata.
Sæt-ambar, Sætte-ambar, = et Trak
kar, en Amber, hivori er Melk med
Fløde eller Rømme paa. Nordfr. se et,
MelkefJad. Dansk sætte, en stor Leer
skaal til at have Melk i.
Sætarbu, s., Sæter-Hmis. Isl. setor
bud.
Sæte, s., Bagdeel, Rumpe, Sædet.
Isl. seti.
Sæte, Sæde, &., Sæde, Stol, et Sted,
hvor man sidder eller boer. Isl. sæti.
Sy. såte. Gl. Tydsk sedel. Lap. sila,
Hjemsted.
Sætebræt, s., et Bræt at sidde paa,
især i Baaide. Isl. seti, Sædet.
Sæter, s., Sommer-Græsgang. Isl.
sætrur, Græsgange.
Sæte-stok, s., Sengebræt. Isl. set
stockr.
Sætja, v., sætte. See sækkja. [179,
9a: Sættja i, skrige, stoje].
Sætning, s., flere Fiskergarn (almin
deligen 3), som ere sammenbundne,
for at sættes sammen i Søen, ved de
større Fiskerier af Torsk og Sild.
Jydsk lænt.
Sætta, sjette. Isl. setii.
Sætta te vædds, sætta up, sætta øpp>
vædde. [1824].
Sætte-ambar, s., et Træekar. See
Scetambar.
Sæunge, Sæungje, s., et Slags graa
spraglede Strandmaager.
Sæv, e., Siiv. lei. sef [hdskr.: saf],
Nordfr. si/f. Platt. sewe. Sy. safv.
Sæva, s., Kilde, Kildevand. See Op
komma.
Sø-aust, s., Sydost. Isl. sudaust.
Søaustavind, s., Sydosfcvind. Isl. sud
austanvindr. [1824].
Søe-kull, s., see Sjø-koll.
Søekuse, s., see Sjø-kuse.
Søelægd, see Lægd.
Søemige, s., see Sjomiga.
Søenavle, Søe-sol, s., see Korstroll.
Søfta, v., rebe, tåge Svøft i (et Seil).
Isl. svivta, rive i en Hast.
Søftaband, s., Reeb til at rebe Seil
med, eller tåge Svøft deri.
Søfte, s., Reeb, Svøft i Seil.
Søg, s-, Snak, Rygfe. Lap. sak, Rygte.
Vide søga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
