Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sørlande ... - T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Sørlande Taata
Sørlande, s., det søndre Land. Isl.
sudurlond, die sydlige Lande.
Sørpa, s., sammenblandet Mad,Rusk
amsnusk; Høe, afkogt i Vand, ogsaa
en sammenttrængt Masse af Snee, fly
dende i Vandskorpen. Sy. sorpa. Isl.
syrpa, Blandinger, Siamlimger, Alle
hiaiande. Meel-sørpa, Mccl, udrørt i
VaTud, en Drik, som gives Creaturene.
Sørpol, s., Sydpol. Sy. soderpol.
Søtt, see Sør.
Sørrønn, adj., sydlig. Isl. sxidrænn.
Se. southron, suthron.
Sørrønn, Sørrønne, s., Søndenvind,
Storm af Sydost-Vind. Isl. sudræna.
Sørrøn-Peder, s., Stormfugl, St. Pe
ders Fugl (procellaria pelagica).
Sørætt, Sør-ætten. s.. Syden, Sønden,
den sydlige Kant af Kloden. Isl. sudr
ått.
Sø-søaustavind, s., Sydsydost-Vind.
Isl. sudsudaustan. [1824].
Sø-søvestavind, = Syd syd vest-Vind.
Isl. sudsudvestan. [1824].
Søt, adj., sød, behagelig. Isl. sætr.
Sy. sot. Lap. suottes.
Søt-apald, s., et sødt Æble, Æble
træe, som bær søde Æbler. Sy. sot
apel.
Søtebrø, s., usyret Brød, Kage. Sy.
sotebrod.
Søterot, s., Angelika [1824], ogsaa
Enziian. See Skjærsøte.
Søthejt, s., Sødhed. Sy. sothet.
Søtma, s., Sødme. Sy. sotma.
Søtmjølk, s., Sødmelk. Søtmjølks
ost, SødmieiTksost. Sy. sotmjolksost.
Søtna, v., blive sød. Isl. sælna. Sy.
sotna.
Søtongje, s., tækkeligt Barn, en elske
lig Person. Sy. solunge.
Søtsuur, adj., suur og sød. Sy. sot
sur.
Søtti, see sjutti.
Sø-vest, s., Sydvest. Isl. sudvest.
Søvestavind, s., Sydvestenvind. Isl.
sudvestan, sudvestanvindr. [1824].
T.
Tå, see Taae, To.
Ta, taa, præp., af, fra.
Taa, Taae, s., optøet Jord. Isl. på.
Baae paa taa aa tela, baade paa fros
sen og optøet Jord.
Taaa, v., tøe, optøes. Isl. påma.
Taae, adj., optøet. See taaen.
Taae, To, Toe, Ta, s., Gjødning,
Møg, GjødiLiinge-Vand, som flyder ned
over Marken fra Møddinger eller Huse.
Isl. tad, Gjødning. Fin. tade, [1824:
To, Taa, s., Mødding-Vandi, som fra
Fæhusene udlbreder siig over de til
grænsende Marker ] .
Taaen, taae, adj., optøet. Isl. tåinn,
iblødlgjiort.
Taag (phir. Tæger), $ Rodatf Træer.
lei. tåg, Vidie.
Taag, Tog, s., Toug, Tov. Isl. tog.
Taaga, v., drage, trække, suge, die.
Isl. toga. [1824].
Taage, s., et Ostekar. Isl. tåga-korf,
en Vidiekurv.
Taaka, Taakje, s., Taage. Isl. poka.
Taala, v., taale. Isl. pola. Se. thole.
Taalig, taalug, taalinn, adj., som kan
taalle Ondt, eller Besværlighed^»-. Isl.
polinn.
Taalkn, s., Fiskegjæller. Isl. tdlkn.
Taallaus, adj., utaalmodig. Isl. pol
laus.
Taalma, v., standse. Isl. tålma.
[1824].
Taalug, adj., vide taalinn. Isl. polugr.
Taamaria, Taumaria, s., den Tid,
hvori en utæmt Hest tæmmes. Isl.
taum, Tømimie, hrid, ØjebMk.
Taana, v., voxe, grønr^es. Isl. tåna.
Taand, s., Tand. Isl. tonn.
Taang, s. [1824], see Høi-taang.
Taang, s., Tang (Arbeidsredskab);
ogsaa: Tang (Søevæxt). Isl. tong, en
Tang, pang, Søe-Tang.
Taang-band, s., det Reeb, hvormed
taangen bindes fast til en Høeslæde.
[1824].
Taangje, s., Tange, Land-Tunge, For
bjerg, item den Spids af et InsiTumerjt,
hvilken sættes ind i Skaftet. M. tdngi.
Taankalaus, adj., tankeløs. Isl. pån
kalaus.
Taankar, see Tankar.
Taankje, s., Tanke. Isl. pånki.
Taankjelaus, taankjeslaus, adj., see
taankalaus.
Taaramild, adj., let til at fælde Taa
rer. Isl. tårmilldr.
Taata, s., Sukker-Patte, konstig Pat
te for Børn. Isll. tåta. Lap. tåto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
