Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
Man synes ikke alene at have foretrukket Kyhn for vore andre nulevende Land-
skabs- og Sömalere, men ogsaa for den afdöde Skovgaard, der dog vistnok maa be-
tragtes som den ypperste Landskabsmaler, vi have havt, og som i hvert Fald har havt
langt större Betydning for vor egen Kunsts Udvikling. Peter Kristian Skovgaard (Sjal-
Ixnder, f. 1817, d. 1876) var representeret i Paris ved Studier og ved större Billeder,
af hvilke et enkelt gik langt tilbage over den Tidsgraxndse (1867), der ved Verdens-
udstillingen skulde overholdes for nulevende Kunstneres Vedkommende. Dette Maleri,
»Egeskoven ved Jegerspris», malet i 1843 og vel bekjendt for dem, som have besögt
Billedgalleriet paa Kristiansborg, er et Verk, der i en sjelden Grad forener Ungdom-
mens friske Ynde med den fuldt modne kunstneriske Udvikling, og som vi derfor al-
lerhelst havde önsket at kunne medtage i denne Samling af Fotografier; desverre
lagde det uoverstigelige Hindringer i Vejen for en heldig fotografisk Gjengivelse. Da
vi dog gjerne ville have Skovgaard med i dette fzllesnordiske Album, medens han
endnu kan regnes til den nye Kunst, have vi foretrukket et af hans smukke Land-
skabsstudier, til hvilket vi — nermest af Hensyn til vore Liesere i Broderlandene —
ville knytte nogle Bemeerkninger om hans Kunstnerkarakter, som for en stor Del og-
saa er det danske Landskabsmaleri’s Karakter. Som gode Skandinaver önske vi inder-
lig, at han ikke alene maa vere kjendt og forstaaet i Danmark, men at man ogsaa
i Nordens andre Lande vil give ham en Plads i sin Bevidsthed og sin Erindring.
Det var en Fordel ved den sidste Verdensudstilling, at de forskjellige Nationers
Kunst laa paa en samlet Reekke, saa at man blev nödt til at passere dem alle og ikke
helt kunde forbigaa nogen; det hjalp til Sammenligningen. Naar jeg havde betragtet
fremmede Nationers Malerier og paa min Vej kom gjennem den danske Udstilling, i
hvilken ne&esten alle Billeder vare mig vel bekjendte fra tidligere Tider, kunde tidt
et hurtigt Blik paa dem hjielpe mig til at opfatte Forholdet mellem den danske Kunst
og den fremmede. Med Hensyn til Skovgaards Malerier kom jeg da til at sige til
mig selv, at de vel — endog i en paafaldende Grad — manglede visse Fortrin,
som ikke vare sjeldne blandt andre Nationers Landskabsmalerier, men at de ogsaa
havde Fortrin, som jeg ikke gjenfandt andre Steder. Jeg kjender ingen andre Land-
skaber, i hvilke Naturens frugtbare, spirende Kraft er saa rigt, saa fyldig, saa mang-
foldig udtalt som i Skovgaards. Det groede i dem som i ingen andre. Det er, som
om Maleren var gaaet ud af sit eget Jeg, som om hans Sjel paa en hemmeligheds-
fuld Maade var gaaet over i den skabende, frembringende Naturs Kraft og groede
med Naturen. Deraf have hans Billeder tidt et strengt, alvorligt Preg af Objektivi-
tet; han tager ikke som saa mangen anden udmierket Landskabsmaler sit Udgangs-
punkt fra Mennesket, som er paa Vandring ude i det Frie og hvis Bryst gjenklinger
af Naturens vexlende Stemmninger. Han graver sig ned i Naturen og bliver selv et
Stykke af den. G
Skovgaard opfattede Naturen mere fra Formens end fra Farvens Side. Man vilde
stille Sagen paa Spidsen ved at sige, at han mere var Plantemaler end Landskahbhs-
maler; men vist er det, at Interessen for Planten og Planteviexten var det mest frem-
springende Trek i hans Opfattelse af Landskabet. Han kunde paa Vandringer i Mark
og Skov blive greben af Enthusiasme over en eller anden skjön Plaute, plukke den
af lige fra Roden, holde den op imod Lyset og med Öjet rigtig nyde dens ejendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
