Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
NS
melige Karakter og Skjönhed gjennem alle dens Enkeltheder. Han var ikke Botani-
ker; men han var paa sin Vis en stor Plantekjender. Der er Noget heri, som förer
ud af Landskabsmaleriet, ind i Blomstermaleriet eller den maleriske Dekoration. Den
sidste forstod Skovgaard sig navnlig meget godt paa, og han har sine seregne For-
tjenester af en enkelt Gren af den, Brodérkunsten, som hans begavede Hustru under
hans Vejledning udövede som en virkelig Kunst og atter lerte godt fra sig til kvin-
delige Elever. Men Skovgaards egen Interesse for de enkelte Planter förte ham dog
bestandig udad imod det Totale, det virkelig Landskabelige. Kun tabte han aldrig
det Enkelte af Syne. Han begynder sine Forgrunde med den ypperligste, friskeste,
fyndigste, formfuldeste Karakteristik af Plantevexten: Rosenbusken ved Söen eller ved
Vejkanten, Tjörnen paa Sletten, Skrepper, Gres, Löv, Bregner i Skovbunden eller ved
Mosen, og leder derfra Blikket lengere ind, hvor Plauterne mere og mere staa som
en fyldig Masse, hvis Bestanddele Öjet ikke udreder enkeltvis, men hvis Art og Natur
det aner og forstaar af hvad Kunstnerens Pensel har fortalt om Forgrunden. Skov-
gaard var overhovedet en stor Penselvirtuos; han gjengav Overfladen af et stille
Vand eller Formen af en Sky lige saa fortrinlig som Karakteren af Planterne. Jeg
paastaar, at ingen Landskabsmaler bedre end han bar brugt Penslen til at gjengive og
karakterisere Formen. <Besynderlig nok er den rette kunstneriske Benyttelse at det
herlige og fölelsesfulde Instrument Penslen nesten kommet i Vanry i den nyeste
Kunst, iser i det franske Landskabsmaleri, som udvikledes af Théodore Rousseau og
hans Efterfölgere. Der skal mures og smöres og klistres, og om det sker med Fing-
ren eller Taaen eller Albuen er lige godt, naar man blot ikke merker Noget til
Penslen. Cherbuliez udtalte i sin ellers velvillige Dom om det danske Maleri, at det
havde en Tilböjelighed til P&enhed og Slikkethed, at Alt i det saa for nyt ud, som
om det ingen Skebner havde oplevet, som om det ikke havde gjennemgaaet Noget i
Livet. Paa visse Punkter er denne Anklage treffende. Der er ogsaa Noget i den,
som berörer Skovgaards Ejendommelighed, der har havt saa stor en Indflydelse til
at give hele vort Landskabsmaleri dets Preg; men hvad Skovgaard selv angaar, kan
Bemeerkningen kun gjelde som Karakteristik, ikke som Anklage. Skovgaard havde
en naturlig Forkjerlighed for den friske, jomfruelige Form, den, der er et lykkeligt
Udtryk for, hvad Naturen har ment med den, et skjönt og heldigt Exemplar af sin
Art. Han havde derfor en Forkjerlighed for Sommeren, i hvilken Naturen staar i
sin fejreste Gröde, en Forkjerlighed for den fede og fugtige Jordbund, der driver Plan-
tevexten frem i den störste Frodighed og Fylde. Af samme Grund var han ogsaa
heldigere i Skildringen af Jordbundens lave og ungdommelige Viext end i Gjengivelsen
af de store, gamle Treer, ved hvilke det rigtig kommer an paa at udtrykke hvad
Naturen har oplevet. Han interesserer sig mere for den unge Kvist end for den
gamle mosgroede Stamme, i hvis haarde, seige Bark man seer saa mangen Fure, der
som Runer fortzelle om et langt Livs Hendelser, om Vinternöd, Storm og Uvejr.
Den Side af Landskabsmaleriet, som Skovgaard har vendt frem, og hvori han har
sin ejendommelige Styrke, passer som en Handske til en Haand til den frodige dan-
ske Ö-Natur, som det var hans Livs Opgave at skildre, skjönt Landskabsmaleriet in-
denfor det samme Omraade naturligvis ogsaa kan tages fra ganske andre Sider. Men
i Fölge de Beviegelser i Kunsten, som ere foregaaede udenfor Danmark, navnlig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
