Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
aarene fundet langt mere Fornöjelse i at drive omkring i Mark og Skov med en
Bösse paa Nakken og havde snarest drömt sig en Fremtid som Jieger eller Landmand.
Da han kom til Rom for at lere Malerkunsten, blev han dog meget flittig; han el-
skede fremfor Alt den dejlige, store Campagne og gjorde med megen: Iver maleriske
Studier derude; men han havde da ogsaa den Fordel at kunne tage sin Bösse med,
og den brugte han til Afvexling, naar han var traet af at male. Han havde kjöbt
sig en lille Hest og en Enspendervogn, og naar han kom kjörende hjem om Aftenen
gjennem. Porta del Popolo, med lange Stövler paa Benene, tilstenket og alt andet end
soigneret i sit Ydre efter Dagens Arbejde og Omflakken, generede det ham slet ikke
at styre sit lille Kjöretöj op ad Monte Pincio mellem alle den fornemme Verdens fine
Karosser. Han skildres ved 20-aars Alderen som en &egte nordisk Ynglingetype, höj
og kraftig bygget, med stor, bred Pande, lyse, blaa Öjne, lyst Haar og ganske fine
lyse Dun paa Kind og Hage, ikke just nogen dyb Natur, men frisk og ren, aaben
og &erlig, og i höj Grad modtagelig for alle ydre Indtryk. Hans Ungdom og Frisk-
hed bragte ham let paa en fortrolig Fod med den italienske Almue, saa meget mere
som et mierkeligt Sprogtalent satte ham i Stand til at kunne tale med Folk af alle
Slags — romerske Campagne-Ryttere, florentinske Smaaborgere, neapolitanske Fiskere
— i deres egen Dialekt. At han forövrigt har maattet gjennemgaa sine Lereaar i
Rom, ikke alene som Kunstner, men ogsaa som Menneske, er en BSelvfölge.
Hvad der kastede et eget idealt Sker over den sorglöse Yngling, var en tidlig
vakt og lykkelig Kjerlighed. I en Alder af kun 18 Aar saa han paa et Besög hos
sin Moders Familie i en By i Preussen sin Kusine Marie Kutzner, der var et Aar
eldre end han, blev forelsket i hende og forlovet med hende. De unge Elskende
maatte imidlertid gjennem en hel Rekke af Aar finde sig i at leve langt skilte fra
hinanden og holde sig trofast til en Kunstnerfremtids temmelig svevende Haab. Ha-
rald Jerichau rejste 1872 fra Rom til Paris, derfra til Grekenland og Orienten. Da
han havde sat sig fast i Constantinopel og arbejdede let og hurtig, gjorde han sig vel
anset og fik snart saa mange Bestillinger, at han i Skyggen af den höje Port kunde
fejre sit Bryllup med Kusinen fra Preussen. »Jeg havde Intet, og hun havde Intet»
— saaledes skriver han til sin Ven — »men vi havde begge Haab og Mod. Og skjönt
der har veret Tider, da jeg har havt Krybben propfuld, saa har der ogsaa veret Ti-
der, da den var mere end tom; men jeg tabte ikke Lysten til Livet, og de tunge
Tider jeg gjennemgik, fordunklede ikke de skjönne.»
De tunge Tider kom imidlertid snart; det förstefödte Barn döde. Den unge
Kunstner maatte gjöre det »Umulige» for at tröste Moderen, lee og gjöre Spög, me-
dens Hjertet blödte. De urolige og truende politiske Forhold forjoge det unge Par
fra Constantinopel; de begave sig til Italien, til Capri, og der begyndte Livets Lyst
og Haab atter at spire for dem, saaledes at Jerichau under Opholdet der gjorde be-
tydelige Fremskridt i sin kunstneriske Udvikling. Da bortrev Döden efter faa Dages
Sygdom hans Hustru, og nu kom det Öjeblik, da de tunge Tider aldeles formörkede
de skjönne. Den unge Enkemand rejste til Rom for at treffe sin Moder og Söster,
og flyttede med dem i Sommeren 77 ud til Porto-d’Anzo ved Middelhavet. Hans
Ungdomskjerlighed havde fyldt hans Liv paa en saadan Maade, at han slet ikke igjen
kunde faa fat i dets Verd, efter at dens Gjenstand var borte. Hverken Naturen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
