Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunsten drog ham til sig, og Slegtninges og Venners Tröst udrettede Intet. »Det er
ej min Lykke alene, jeg hur mistet», skriver han, »det er min Sorg, min Glide, mit
Haab — Alt er lagt i Graven med hende.» Han hengav sig til den dybeste Melan-
koli, kunde ikke sove om Natten; hans Niermeste frygtede for hans Liv eller hans
Forstand. Det eneste Önske, han havde tilbage, at besöge Hustruens Grav i Neapel,
frygtede man for at lade ham fölge; men tilsidst var der intet Andet for at gjöre end
at give efter for det. Han rejste efter sit udtrykkelige Önske alene til Neapel; der-
frå gjorde han Aftale med sin Ven, at de atter skulde mödes i Perugia. »Da Dili-
gencen kjörte op ad Pernugias brede Hovedgade», skriver hans Ven, »saa jeg ham
sidde ovenpaa Voguen med Bössen mellem Benene, i en hvid Frakke og med en Straa-
hat paa Hovedet. Der var noget saa merkverdig Friskt og Elastiskt udbredt over
hele Skikkelsen, han var saa ganske Harald Jerichau fra gamle Dage, at jeg, inden
han havde aabnet Munden, forstod, at han kom fuldkommen helbredet tilbage. Ilans
kjere Hustru havde gjort et Mirakel efter Döden, större end de fleste berömte Helge-
ners. Hun havde fra sin stille Grav talt Kjirerlighedens og Fredens Ord til ham og
prediket Livets Evangelium. Han var fuldstendig forandret, gjengivet til Livet.» Ak,
det skulde ikke vare mere end et halvt Aar; den mandige Energi, hvormed hab nu
tog fat paa og fuldendte det store Billede, som her meddeles, skulde ikke komme flere
Billeder end dette til gode. I Begyndelsen af 1878 angrebes han af en tyfös Feber,
som holdt ham i Sengen i 5 Uger, og som bortrev ham, netop da Haabet om, at han
skulde overstaa den, var vaagnet. Han plejedes med utrzettelig Ömhed til det Sidste
af sin Moder, og har nu foröget Antallet af de begavede Nordboer, der hvile ved Fo-
den af Cestius-Pyramiden.
Det Portret, som vi iaar meddele i det nordiske Kunstner-Album, har det For-
trin, at det paa to Maader giver Vidnesbyrd om danske Kunstneres Virksomhed. Det
er malet af P. S. Kröyer, en af vor Malerkunsts bedste unge Forhaabninger, og det
giver et Billede af Blomstermaleren O. D. Ottesen, (Sönderjyde, f. 1816), en af vore
bedste zeldre Kunstnere.
Portrettet har for det Förste den Dyd, at det ligner overmaade godt. Ikke alene
Trek for Trek, lige indtil de stride Haar i Skwegget og Öjenbrynene; ogsaa Helheden,
Sjelen, Udtrykket i Portrettet giver den troeste Forestilling om den Mand, som er
fremstillet, og tillige et vist typisk Billede af en dansk Naturmaler, eller i alt Fald
en vis Skole af dem. Hvor bekvemt og magelig, hvor hyggelig og alene med sig
selv og med sin Kunst sidder ikke Maleren her i den blöde, gamle Slaabrok og med
Silkehuen paa Hovedet, i sit Atelier, som er godt og snildt indrettet for Mandens Virk-
somhed, men som dog er indrettet paa temmelig smaa Forhold og mindst af Alt paa
Representation, paa Modtagelsen af et Dörene stormende Publikum af Herrer og Da-
mer! Hvilket fint og nöjagtigt, og tillige varmt og fölelsesfuldt Blik, hvormed han
betragter sit Arbejde og overvejer det, inden han gaar videre! Han er ikke nogen
hurtig Iagttager, som de franske Malere af Blomster og af nature morte, han er ikke
Mand for at springe som en Kat eller en Löve lös paa sin Opgave og med et Antal
brede, blendende, harmonisk sammenholdte Farveklatter at hensgette en slaaende To-
talvirkning, som kan udarbejdes videre i det Enkelte, men ogsaa kan blive staaende
N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
