Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
og Friskhed. Men allerede dette, at Ingen bliver kold foran Billedet, at det enten
vekker til Modstand eller til Sympathi, er et godt Tegn. Det bör altsaa kunne in-
teressere os at gjöre noget nermere Rede for et Billede, der har vakt saa meget Röre.
Det er Brödebevidsthedens Vaagnen til en med Gru blandet Trods, der saa höjst ejen-
dommeligt karakteriserer denne Adam. Det er bedst strax at legge den bibelske Be-
retning tilside og betragte Billedet som en ligefrem Fantasi over det Thema: Hvor-
ledes har Mennesket seet ud, da det allerförst i sin uudviklede Tilstand fik Bevidst-
heden om at have syndet? Enten disse to Mennesker ere uddrevne af Edens Have
eller komme ud af en Trogladythule er os ligegyldigt, hvad der vekker vor Interesse
er den rent psychologiske Skildring. Da jeg förste Gang stod foran Billedet paa Ud-
stillingen, stod en berömt fransk Kunstner ved min Side. Han kastede et Blik paa
Billedet, studsede og sagde: »Det er jo den malede Darvinisme.» Ja — vel er det to
Skovmennesker vi her se, men de — navnlig da Adam — fcengsler os usigeligt ved
det, der foregaar i hans Sjel i dette Öjeblik. Der raser et Uvejr omkring dem, lig-
nende kunne have raset för, men dette er det förste Uvejr, han egentlig bliver sig
bevidst som et, hvori der raader en truende Magt, dette, som Naturmennesket strax
ved en naturlig Forvexling gjör til en levende, personlig Magt. Og Grunden til, at
han nu i Uvejret ser en overnaturlig, truende Magt, er den, at han har begaaet sin förste
Synd, begaaet Noget, over hvilket hans Tanke og hans Erindring maa ruge, enten
den vil eller ej. Under det i Panden nedfaldne Haar stirrer Blikket angstfuldt bag
sig, som Barnets i Mörket, for at se, om ikke den personlige Magt, som han ahner i
Uvejret, ogsaa vil vise sig for ham i personlig Skikkelse — men paa samme Tid, som
hans Blik ligesom vaander sig under Samvittighedens Redsel, er det Spörgsmaal som
ved et Lynglimt gaaet op i ham: »Men hvem er saa Skyld i, at dette Onde vaagnede
i min Sjel? Mon ikke han, som er i Uvejret, og som skabte mig svag — med Mu-
lighed for at faldet Den menneskelige Aands Dialektik, naar det gjelder at afvelte
Skylden fra sig selv, er vaagnet for förste Gang til sin endelöse Cirkelgang. Han ven-
der ikke Spörgsmaalet imod hende, som han ser ved sin Side — thi hende elsker
han — hun deler hans Synd og deler hans Samvittighed — han vender det mod ham,
den usynlige Magt, der raader for Alt, saaledes vel ogsaa for Synden i hans Indre.
Og i Fölelsen af, at den Redsel, der nu i Uvejrets Gru styrter ind over ham, er en
stor, grusom Uretferdighed, knytter sig Haanden i krampagtig Trods og vil ikke ud-
tale noget skyldig over sig selv, men heller vende det som en Anklage for Uretfer-
dighed mod hin ukjendte Straffende.
Evas Ryg har krummet sig under Straffens Slag — som kunde hun stenge Red-
selen. ude ved at lukke sit Blik for den, holder hun Henderne for Öjnene, ligesom
Barnet kryber under Sengeteppet i sin Spögelsefrygt — og saaledes vandre de sam-
men ud i det ubekjendte Öde, der ligger foran dem. Den er fortreffeligt modelleret,
denne Evafigur, og ogsaa betragtet som Naturstudie staar Billedet höjt. Med en
Raskhed og Sikkerhed, der navnlig hos en saa ung Maler er beundringsverdig, har
Kunstneren sat hvert Penselströg hen, skjöndt Billedet ganske vist ikke kan frikjen-
des for den noget for dristige Flothed i Farvebehandlingen, der udmerker det unge
Miänchen og maaske fortrinsvis den Lindenschmidtske Skole, af hvilken Kunstneren er
udgaaet. At Skyggerne tildels ere sorte, og at vi ogsaa savne Klarhed i Opfatningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
