Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
af den forövrigt med storartet Kraft givne Naturstemning, ere Bemerkninger, der
overfor et Verk af saa fremtredende Fortjenester tör have sin Betydning, idet vi ön-
ske at se Kunstnerens kommende Arbejder befriede derfra.
De biografiske Oplysninger, vi maaske burde give om ’en Kunstner, der for förste
Gang gjör sig bemerket af det nordiske Publikum, kunne vi ikke tjene med, ganske
simpelt af den Grund at Manden saa at sige endnu ikke har nogen Biografi — han
er kun tyve Aar. Vi maa saaledes indskrenke os til at bemeerke, at han er födt i
Drammen, at han i omtrent tre Aar har studeret i Mänchen, og at han nylig har be-
givet sig til Paris for. der at fortsette de saa heldigt begyndte Studier. Hvad han
vil blive for Nordens Kunst? Om det givne Löfte vil holdes eller ej? Det ligger i
Gudernes Kne; vi ledsage ham med vore bedste Önsker.
Mention honorable tilfaldt Otto Sinding for hans stemningsfulde og storartede Kyst-
landskab: »Perduw. Det stormer vildt mod den klippefulde Kyst, saadan en rigtig
norsk Novemberstorm, da Havet er fuldt af drivende Planker, da Maagerne flyve lavt
over Vandet og skrige mod Stormen. Vi er ene med Vejret, som driver de vzldige
Brendinger op mod Stranden, og vi föler Hjertet banke höjere ved det sterke Natur-
skuespil. Mens Skummet stenker os i Ansigtet, og vi ere fristede til at raabe om-
kaps med Maagerne og Stormen for at give Luft til det Livsmod, som rörer sig i
enhver frisk Sjel ved Synet af Naturens rörte Krefter — standser Lyden pludselig
i vor Strube, og en Redsel sniger sig kold gjennem vort Blod; thi i vor umiddelbare
Nerhed ligger — et Lig, en Sömand, som Bölgen har kastet op paa Stranden. Der
ligger han, brudt og tilintetgjort, den sterke Mand med det uböjelige Mod, der nylig
trodsede Stormens Magter paa Bölgernes Ryg. Den röde Skjorte er gleden tilside fra
det haarede Bryst, Armen er kastet kraftlöst hen af Bölgerne, den ene Haand hviler
paa hans Bryst, den anden er udstrakt paa Klippen. Hvem er han? Der er Ingen,
som kjender ham — »en Strandvadsker» uden Navn, uden Historie. Men langt her-
fra, i det tarvelige Hus, i det lille Ladested, sidder kanske i dette Öjeblik en ung
Hustru og Moder og vugger sit lille Barn paa Skjödet og synger for det og forteller
det om alle de Herligheder, det skal faa, »naar Far kommer hjem» — Far, som nu
er ude i de fremmede Havne og har Penge i Lommen og tenker kjerligt paa sine
To derhjemme, sin hele Rigdom og sit Livs Lykke. Men han kommer aldrig. Kunde
Du se ham her, mens Maagerne flagre hen over hans kolde Lig, mens Stormen spil-
ler i hans vaade Haar, vilde Blodet stivne til Is i dine Aarer, stakkels Kvinde? Men
Uvejret og Havet har ingen Barmbhjertighed; fra Havet driver Natten ind med vaade
Taager og tunge Skyer — den skjuler ham i sin Dunkelhed, breder sit Sengeteppe
over ham, at han maa sove trygt — og naar Morgenen kommer, er Stranden saa
öde som för, og Liget er forsvundet — Ingen ser det mere, Ingen vader hans kolde
Hender med varme Taarer. Det er Sömends Lod.
Kunstneren har fortalt os den simple Historie med Sandhed og gribende Kraft.
Det er et langt modnere Kunstverk end det, vi betragtede nermest forud for det, men
naar Juryen fandt at burde foretrekke det forrige, var det vel, fordi den Originalitet
og Nyhed, som fra hint slog den imöde, syntes den at vere en Egenskab, der fortrins-
vis burde komme i Betragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
