Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
C —
Fra de Billeder, der prisbelönnedes, vende vi os til to Verker, der forekomme os
verdige speciel Opmerksomhed, og som vi derfor bringe i fotografisk Gjengivelse. Det
ene er Andreas Askevolds »Rejse til Steteren.»
Det er ved Jonsoktide. Skoven er sprungen fuldt ud, og paa Gaarden ruster
man sig til at drage til Seters. Det er et talrigt og lystigt Tog, der i den tidlige
Morgen, inden Taagen endnu helt er lettet over Kjernets Flade, laver sig til at sette
over Vandet. To brede Pramme ligge ferdige til at optage Boskapen. Den forreste
er alt fuldlastet, og mens Gutter og Jenter stelle med Kreaturerne, er gamle Far selv
iferd med at stöde Prammen fra Land, mens Buhunden logrende og gjöende vader ud
i Söen for at komme med ombord, og de minste To, en Gut og en Jente synes ivrigt
at interessere sig for at faa sin Ven Pasop ind i Prammen. Men forrest i Prammen
ligger alt BSeterstellet, der skal lesses i Klöv paa Hesten, naar de ere over Söen;
indspendt i Klövet ligger Melkebötter og Smörkjerner og alskens nödvendigt Husge-
raad. Den bagre Pram er endnu tom, men der skal Resten af Boskapen indstuves
og selve Seterhesten, som netop med sin endnu lette Byrde föres ombord. Der er
et Liv og en Bevegelse i den lille Flok, saa vi synes at höre de friske Stemmer i
den kjölige Morgenluft. Men efter dem hilser de grönne Strandes viftende Birke et
»Lykkelig Fart» — og foran dem ligger den anden Strand vinkende, og höjt oppe over
de grönne Aaser venter dem den friske Stetervold og nyt Bestyr, mens det lokker af
Lur og ljomer i Lierne af Hauken og Sang: velkommen til Sweters!
Askevold er en af de faa Kunstnere, der har foretrukket Livet i Hjemmet for
Opholdet i Udlandets Kunsthovedstader, og som virkelig har lykkedes, trods sin afsi-
desliggende Bolig i det afsondrede Bergen, at vedligeholde en stadig Fremgang i sim
Kunst. En tydelig Indflydelse af Friedrich Voltzs ypperlige Dyrmalerier gjör sig vist-
nok gjeldende i Meget af, hvad han frembringer, men har aldrig gaaet saa langt, at
den har berövet Kunstneren noget af hans friske og umiddelbare Blik for den norske
Natur, der er hans Skildringers Gjenstand.
Det andet Billede, som vi dennegang meddele udenfor de prisbelönnede, er et
Vinterlandskab med rig Staffage, »Fra Norges Sydkyst» af Smith Hald. Det er en Vin-
tereftermiddag henimod 9Skumringen. Et tykt Graaveir har lagt sig over det lille
Ladested, ved hvis yderste Brygge Dampskibet er under Indsejling, og hvor der derfor
har samlet sig nogle Ventende: Sjouere, der ville bere de Rejsendes Töj, Havnebe-
tjente og Slegtninge og Venner, der skulle modtage de Rejsende. Nu er Dampskibet
kommet. Med hvzesende Larm sender det i Vejret sin sorte Rögsky og sin hvide
Dampsöjle, der for den skarpe Vind driver ud over Fjorden. De Rejsende ere allerede
begyndte at stige iland — en Sjouer med en Kuffert paa Nakken, et Hattefouteral
og en Paraplui i Haanden, er allerede gjennem den vaade Sne kommen frem imod
Billedets Forgrund, fulgt af Bagagens Ejer, der, hyllet i en tet Rejsepels, berer sin
Vadsek i Haanden og inderlig lenges efter at komme ind i en hyggelig, varm Stue
hos Madam Salvesen eller Jomfru Jespersen, eller hvad nu Stedets »Grand Hotel» he-
der. Der venter det flammende Baal i Kakkelovnen og den rygende Kaffe ham. Men
jeg ved en Rejsende, som gaar en endnu bedre Skjebne imöde: I sin graa Hat med
et Flor om — der er en fjern Slegtning död — staar Byfogden og hans Kone og
venter Sönnen hjem. Det sner ikke synderlig mere; thi for at kunne se de Ankom-
g »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
