Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
hvormed han fordum tilkjempede sig Thora Borgehjort. Fire Gange gik han frem og
tilbage en blodig Vej gjennem Fiendernes Slagorden, men endelig. bleve hans Folk
overmandede, og han selv indeklemt mellem Skjolde. Man bragte ham til Ella, men
han vilde ikke röbe, hvem han var. Han blev da nedkastet i en Ormegaard, men saa
bange var Ella for hans Sönner, at han böd sine Mend, at de strax skulde tage Fan-
gen op, hvis det maatte vise sig, at han var Ragnar. Ingen Orm vilde hefte sig paa :
Kongen, för Silkebrynjen blev afdragen, men da hang de sig fast paa alle Sider. Fryg-
telige vare hans Pinsler, men der gik kun heltelige Draper fra hans Leber, og:’sit
Navn vedblev han at fortie. Först da en Orm bed sig fast ved hans Hjerte, raabte
han overlydt: »Grynte vilde Grisene, kjendte de Galtens Kaar!» Nu vidste man, hvem
han var, og vilde frelse ham, men det var for silde. Han var allerede stundet hjem
til Odins Gaard, at benkes med de gamle Enbherjer (Fr. Barfod). — Skeibrok viser
os ham syngende »de heltelige Draper», mens Smerten raser i ham — et Arbejde,
under hvilket Kunstneren har faaet Anledning til at udvikle et Muskelspil og en Be-
vegelse, der viser alvorlige Studier, som love godt for Kunstnerens Fremtid.
Foruden disse Arbejder maa vi endnu henlede Opmeerksomheden paa P. N. Arbos
»Aasgaardsrejen», der var synlig förste Gang paa den skandinaviske Udstilling i Kjöben-
havn og nu tilhörer Nationalgalleriet i Christiania, et Arbejde, der vidner baade om
Fantasi og Kjerlighed til det fremstillede Stof, skjönt ikke ganske i samme Grad om
det store Herredömme over de maleriske Midler, der ere nödvendige for at skildre et
saa veldigt og saaledes i Natmulm hyllet, kun af enkelte vilde Strejflys oplyst Mo-
tiv som dette.
Nermest dette enkelte mythologiske Billede nevne vi saa det ligeledes enkelte
historiske Billede — »Dyvekes Död» af Wergeland, der neppe kom fuldt til sin Ret
paa den Plads, det havde faaet, og som Referenten for sin Del ialfald aldrig fik An-
ledning til at hetragte saaledes, som han kunde önske det.
Saa fölger nogle Genrebilleder: Ross’ med sin Fölelse for det Stoflige behandlede
»Debutantinde» og »Introduction», kvindelige Enkeltfigurer, hvis Klededragt ved den
omtalte glimrende Behandling maaske vakte större Interesse end deres Personligheder.
Lerche med sit fortreffelige, i forrige Aargang af vort Album meddelte »Refectorium»
samt endnu et Munkebillede af lignende fornöjeligt Indhold: Meddelelsen af en rigtig
pikant »Cronique scandaleuse». — Hans Dahl med sit »For sent!», en Gut, som, staa-
ende med en Byrde Hö paa en Sten i Vandet, bliver agtersejlet af et muntert Par i
Baaden. Udtrykket er fortreffeligt, navnlig hos den agtersejlede, men Farven er endnu
grel, og Figurerne silhouettere sig altfor haardt — endnu nogle Genrebilleder og en-
kelte Portraitfigurer forekom, og saa kommer den overvejende store Rekke af Land-
skabsmalere, der altid spiller en saa fremtredende Rolle i Norges Kunst. Vi skulle
af de udstillede Landskaber kun nevne: Baades Maaneskin, der viste hans sedvanlige
Egenskaber, Disens fortreffelige Höjfjeldsbillede, Jacobsens virkningsfulde og stemnings-
rige Vinterbillede, Morten Mällers herlige Furuskov, som vort Albums forrige Aargang
bragte, Arnoldus Nielsens mildt duftende Stemningsbillede »Tusmörke», Normanns Fjord-
billede og et Kystbillede af Ulfsten.
Endelig maa under de plastiske Verker Stephan Sindings »Fangen» nevnes som
en overmaade fortjenstfuld Studie, der med Fortrinene af et merkeligt Naturstudium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
