Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Berusende Drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjærede Drikke og endelig Infusionsdrikken og de narkotiske Midler. I de
senere Perioder kommer der ganske vist nye Næringsmidler til de forben
bekjendte, men deres Anvendelse er mere begrundet i tilfældige end i fysiologiske
Aarsager, navrdig i en Lyst efter Forandring. De ovenfor nævnte forskjellige
Faser betegne derimod virkelige Afsnit i den menneskelige Udvikling. Et
og andet Sted kan man støde paa særlige Ejendommeligheder, der fortjene
vor Opmærksomhed, saaledes som f. Ex. den Skik at spise Jord, der findes
udbredt hos nogle vilde Stammer, eller den Tilbøjelighed til at nyde Arsenik,
der hersker i nogle Bjergbyer i Stejermark; disse Ejendommeligheder ere dog
indskrænkede til mindre Omraader og have snarere en patologisk end en
kulturhistorisk Interesse.
De narkotiske Stolfer tilfredsstille Menneskenaturens sidste Fornøden-
heder; thi om Kulturen end bliver skruet op til aldrig saa stor Højde, vil
den dog ikke være i Stand til med al sin Forfinelse at udfinde nye Nydelser,
naar Legemet ikke er i Stand til at udfinde nye Fornødenheder: Trangen til
at oplive Nerverne, sætte Sindet i en glad Stemning og dulme legemlige eller
sjælelige Smerter findes nedlagt i Mennesket. Efterhaanden som vort Be-
kjendtskab med de forskjellige Verdensdeles Produkter er blevet udvidet,
have vi ganske vist i Tidernes Løb forskaffet os en hel Del Stoffer, som nu
synes os uundværlige; men i Virkeligheden have disse dog ikke beredt os
Nydelser, der hidtil vare os ukjendte: vore Fornødenheder ere blot bievne
tilfredsstillede paa en anden og ofte behageligere Maade. Da Handelen med
Ostindien blev aabnet, udøvede den en forbavsende Inflydelse paa de europæiske
Forhold. Aarsagen hertil maa udelukkende søges i de Krydderier, som ud-
gjorde denne Handels vigtigste Artikel. De vare dog ingenlunde noget nyt
for Europa: man benyttede Kommen, Rosmarin og andre indenlandske Krydderier,
men de gik af Brug, da man lærte de mere nervepirrende udenlandske Stoffer
at kjende. Inden man begyndte at bruge Sukkeret, nøjedes man med Honning
til at søde sin Mad. Med andre Ord: saasnart hele Rækken af Nærings-
midler — Kjød, Vegetabilier, Salt, Krydderier, Alkohol og Narkotika — var
gaaet igjennem, blev ikke længere selve Fornødenheden men Smagen, den
forskjellige Smag, bestemmende for de Afvigelser i Levevis, som vi træffe paa
hos de forskjellige Folkeslag.
Hver Erobring af rige Lande medførte, at disses Produkter i store Masser
bleve førte til Erobrernes Hovedstæder, eller hvor et eneste Folk herskede
over vidtstrakte Lande, fik Valget eller Tilberedningen af Næringsmidler let
den udartende Karakter, som den antog hos de romerske Stormænd, da det
mægtige Rige begyndte at komme i Forfald, og som i vore Dage udmærker
det kinesiske Kjøkken.
Da de puniske Krige vare førte til en lykkelig Ende, og da Kapitalerne
i den nærmest følgende Tid strømmede til Rom, steg Luxus og Udsvævelser
i denne By til en utrolig Højde. Den blødagtige Levemaade, man havde lært
at kjende i de orientalske Krige, blev hurtigt efterlignet og gav god Anledning
til at bortødsle de vundne Rigdomme. Medens Kokken i sin Tid, da Romerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
