Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Berusende Drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levede tarveligt, hørte til de ringeste Slaver, blev han nu mere agtet, og
tilsidst svang han sig op til at blive Husets egenlige Herre. Tidligere lejede
man Kokke, naar man i enkelte Tilfælde vilde benytte deres Hjælp til større
Festligheder, men i Republikens sidste Tid ’betaltes der indtil 100,000 Sester-
tier (c. 13,000 Kroner) for en Slave, der forstod sig paa det finere Bageri,
medens man kun betalte en Hundredel af denne Sum for en Slave, der var
bestemt til at dyrke Jorden; en Tønde Sardeller fra det sorte Hav betaltes
lige saa højt som denne.
Der var ædelttænkende Statsmænd, som forsøgte at sætte en Grændse
for Ødselheden ved at udstede strenge Love, men de formaaede dog kun at
udrette saare lidet. Man havde snart for hver Ret bestemte Steder, hvor
man fik dem af allerbedste Slags: man fik Hjerper fra Frygien, Tianei fia
Melos, Tunfisk fra Bosporus, Muræner fra Gibraltarstrædet, Østers fra Tarent,
Stør fra Rodus, Nødder fra Tasos, Dadler og velsmagende Agern fra
Egypten. Fisk og andre Vanddyr, der i det Hele taget spillede en vigtig
Rolle i det romerske Kjøkken, lod man komme levende langvejs fra og fedede
dem i særlige Beholdere, indtil de skulde bruges. Lukullus, hvis Navn endnu
benyttes, naar man vil betegne et usædvanlig overdaadigt Maaltid, lod et
Bjerg i Nærheden af Neapel gjennembore for at skaffe Havvand til sin Fiske-
dam, og dette Arbejde kostede mere, end han havde betalt for hele sin pragt-
fulde Villa. Der var næsten ingen Raritet i Naturens tre Riger, som de
ikke anvendte for at kildre Ganen: man spiste Tungen af Paafuglen, fordi det
var en smuk Fugl, og Tungen af Nattergalen, fordi det var vanskeligt at
skaffe saa mange af disse Fugle, som behøvedes til en Ret.
Hos de kinesiske Rige sættes der i hundredevis af Retter paa Bordet,
og de fleste af en saadan Art, at. de maa vække Europæernes Forbavselse;
de fattige Kinesere leve derimod saa usselt som vel tænkes kan.
Der er en mærkelig Kontrast imellem denne barbariske Oveidaadiglied
hos Romerne og Kineserne og den Simpelhed, der udmærkede de højt dannede
Grækeres Anretninger. Ikke engang paa den Tid, da Grækenland vai Vei-
dens Midtpunkt, og da de Rigdomme, der vare samlede ved Eiobiingskiigene,
vilde have tilladt enhversomhelst Luxus, hengave de sig til denne Yppighed,
der hos andre Nationer ofte udartede til Fraadseri og altid er et Tegn paa
Barbari. Større Maaltider betragtede Grækerne kun som ydre Anledninger
til ædlere Nydelser, som passende Lejlighed til at oplive Sjælen og forfriske
Sindet paa en velgjørende Maade: de spiste for at leve, men levede ikke for
at spise, og selv hos de Rigeste herskede der i Almindelighed en høj Grad
af Tarvelighed i det daglige Liv.
Jo mere et Folk er virkelig dannet, desto mere vil det bestræbe sig
for kun at benytte saadanne Næringsmidler, der virkelig ere tjenlige for
Legemet. Af disse Bestræbelser vil der lidt efter lidt udvikle sig en naturlig,
simpel Levevis, der ikke sætter Pris paa Fødemidlernes Masse og Kostbarhed,
men paa deres Hensigtsmæssighed og Godhed.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
