Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Berusende Drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det ei ikke saa meget længe siden, at man saavel her hos os som i
voie Nabolande satte en Ære i, at der gik overordenlige Masser af Fødemidler
med ved festlige Ledigheder; selv ved Hofferne beregnedes Brylluppers og
Kloningers Pragt efter den Mængde 01 og Vin, Kjød og Fisk o. s. v., der
forbrugtes. Ethvert dannet Menneske maa kalde et saadant Praleri barbarisk.
Sammenligne vi vor nuværende Levevis med den, der var den alminde-
lige for et Par Hundrede Aar siden, maa vi indrømme, at Nutiden udmærker
sig ved et meget større Maadehold og navnlig ved en Levemaade, der er langt
mere overensstemmende med Naturens Forskrifter, end Tilfældet var i de saa
meget lovpriste »gode, gamle Dage«. Højest i saa Henseende staa de ger-
manske Stammer, og blandt disse atter Englænderne. Ren, sund Luft, godt
Brød, kraftigt Kjød tilberedt paa en ukunstlet Maade saaledes, at alle de
nærende Bestanddele blive deri — det er de vigtigste Fordringer, som den
fornuftigt dannede Smag fremfor Alt maa stille. Resultatet af Naturforsk-
ningen, der navnlig har kastet sig over Studiet af Livsfunktionerne (Fysiologien),
giver nøjagtige Forskrifter i saa Henseende, og Agerdyrkningen, Industrien
og Handelen bestræbe sig for at efterkomme disse Forskrifter og anskaffe,
hvad de begjære: den rigtige Bedømmelse af Fornødenhederne giver sam-
tidig Anvisning paa, hvorledes de kunne tilfredsstilles.
Saaledes ere Is og kulsyreholdigt Vand — to Nydelsesmidler, der rigtignok
først i den sidste Tid have faaet en større Udbredelse hos os — nu paa Veje
til at blive almindelige Livsfornødenheder. I Peru bede Tiggerne om en Al-
misse »for at kjøbe et Stykke Is«; saa naturlig er Brugen af det der, medens
det hos os, indtil for kort Tid siden, var en Luxus, som kun de Rige kunde
tillade sig. Det kulsyreholdige Drikkevand, fremstillet paa en kunstig Maade,
har ogsaa gjort mange Egne beboelige. Is og Kulsyrevand erstatte Kjælder
og godt Drikkevand, to Goder, som ikke altid ere til at opnaa i de store Byer.
Først da de kemiske Videnskaber bleve udviklede, og først da Jern-
baner, Dampskibe og Telegrafer bragte Samfærdslen og Samkvemmet saa
store Lettelser, lykkedes det i en videre Udstrækning at opfylde to af Hoved-
betingelserne for en sund Levevis.
Englands Agerdyrkning og Kvægavl staa saa højt, som tænkes kan —
de ere Opgaver for videnskabeligt dannede Mænd. Ogsaa i Kina og Japan
staai Landvæsenet paa et særdeles højt Trin, men der er den himmel—
vide Forskjel, at denne Grad af Udvikling i England og i de Lande, der
staa omtrent paa samme Trin som det, er naaet paa Grund af den Stræben,
der er medfødt de aktive Folk efter at lære de dem omgivende Gjenstandes
Natur at kjende, medens det i Kina og Japan, hos de passive Befolkninger,
kun er den yderste Nød, Overbefolkning og Frygt for Hungersdøden, der have
udviklet Agerdyrkningen.
Det aktive Menneske indtager en friere og værdigere Stilling over for
Naturen. Jorden maa give Kineseren, hvad han behøver; der er en uaflade-
lig Strid paa Liv og Død imellem Jorden og Jordbrugeren. Vi derimod
spøige først, om Jorden i det paagjældende Tilfælde ogsaa kan give, hvad
Opfindelsernes Bog. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
